Alle papirer skal på bordet

Hemmelige kædekontrakter tester grænsen for ejerskabsreglerne, mener flere politikere i Tandlægeforeningen. Nye og skrappere regler for ydernummergodkendelse kan blive konsekvensen.

 
Tekst:
Illustration:
Morten Voigt

Alle kontrakter og underkontrakter på bordet, ellers er der intet ydernummer. Sådan lyder et forslag fra formanden fra den arbejdsgruppe, som de seneste måneder har gransket i ejerskabsforholdene hos kæderne. 

En spørgeskemaundersøgelse sendt rundt til kæderne viser, at de generelt ikke ønsker at vise deres kontrakter med klinikejere frem, fortæller Susanne Kleist, som også er medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse. 

I dag skal man kun indsende vedtægter for at få godkendt ydernummer. Men en række kritiske artikler i Jyllands-Posten afslører, at kontrakter og underkontrakter, som i dag ikke indgår i godkendelsen, kan skabe tvivl om, hvorvidt kravene til ejerskab bliver overholdt.

Man kan forestille sig en model, hvor vi kræver, at alt lægges frem

Susanne kleist, medlem af hovedbestyrelsen

– Man kan forestille sig en model, hvor vi kræver, at alt lægges frem. På den måde undgår vi, at man bag vedtægterne kan have en række kontrakter, som underminerer kravet om, at tandlægen skal have majoritetsejerskab og bestemmende indflydelse, siger hun. 

Hun forklarer, at de nuværende regler er skrevet, før kæderne trådte ind på banen, og at de derfor ikke forholder sig til den nye virkelighed med en række nye selskabskonstruktioner og kontraktformer.

Professor emeritus og ekspert i selskabsret Paul Krüger Andersen fra Aarhus Universitet ser ingen problemer i at forlange alle papirer på bordet. Tværtimod.

– Det er helt logisk, at der bør være fuld transparens, hvis man vil have et ydernummer. Man bør ikke kunne gemme sig bag fortrolighedsklausuler, siger han.

Og det er ikke svært at formulere sig ud af, siger han og giver som eksempel de krav, SKAT stiller til en selvangivelse: Oplysninger skal være sande, men også fuldstændige. 

TF vil af med ansvar
Kædernes indtog har også lagt pres på Tandlægeforeningens rolle. I dag bliver ydernummeransøgninger godkendt af ansatte i foreningen, men sådan skal det ikke foregå i fremtiden, hvis det står til hovedbestyrelse og Klinikejerudvalg.

Formand Freddie Sloth-Lisbjerg forklarer, at det dels er blevet for komplekst at håndtere og dels kan skabe usikkerhed om Tandlægeforeningens kasketter. Når samme organisation både skal rådgive medlemmer om kontrakter, have politiske holdninger til ejerskab og samtidig afgøre på vegne af en myndighed, om medlemmerne skal have ydernummer, bliver foreningen sårbar overfor anklager om brud med konkurrencelovgivningen, siger han på vegne af hovedbestyrelsen. 

Den seneste tids dækning i pressen og arbejdsgruppens input er årsag til, at foreningen nu mener, tiden er inde til at skille sig af med opgaven, siger han.

Det bakkes op af formanden for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, som vil tage diskussionen op med Danske Regioner under de kommende overenskomstforhandlinger. 

– Om opgaven skal flyttes til Landssamarbejdsudvalget eller et tredje sted, ved vi ikke endnu, men det er ikke en opgave, Tandlægeforeningen bør varetage fremadrettet, siger han.

Hvis man sammenligner med en bil, så ville jeg sige, at man ejer den, når man selv bestemmer, om man vil sælge den

torben schønwaldt, formand for klinikejerne i tandlægeforeningen

Hvis din klinik var en bil …
Men er selve regelsættet i overenskomsten klart nok? Det mener Susanne Kleist fra arbejdsgruppen ikke. Den nuværende formulering om, at man skal eje over 50 %, er vag og åbner for mange fortolkningsmuligheder, siger hun:

– Jeg håber på, at vi kan gøre reglerne mere skarpe. For hvad er det egentlig, man ejer, og hvad bestemmer man over? Det er for uklart.

Formand for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, mener, at selve ejerskabsformuleringen i overenskomsten er tydelig nok. Men han er enig i, at der er behov for en afklaring af, hvordan den skal tolkes. Ifølge hans personlige holdning er det fx udtryk for manglende bestemmende indflydelse, hvis man som klinikejer ikke selv kan hyre og fyre personale. Men om man kan udlede det af reglerne, er et åbent spørgsmål.

– Hvis man sammenligner med en bil, så ville jeg sige, at man ejer den, når man selv bestemmer, om man vil sælge den. Men i det her felt er det meget mere indviklet. Er det noget fysisk, man ejer, eller er det bare retten til at behandle på klinikken og et fagligt ansvar? spørger han.

Professor emeritus Paul Krüger Andersen mener ikke, det behøver at være kompliceret at lave præcise regler. 

– Det kræver, at Tandlægeforeningen og regionerne gør sig klart, hvad de mener om kæderne og udviklingen i branchen. Udfra det er det relativt nemt at alliere sig med nogle med forstand på jura og få dem til at udvikle et sæt holdbare rammer, siger han.