ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Antistofbaseret behandling af osteoporose – Behandling af osteoporose med denosumab og romosozumab

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 27.09.2018

Osteoporose kan behandles med enten antiresorptive lægemidler, som hindrer nedbrydning af knogle, eller knogleanabole lægemidler, som opbygger knogle. Denosumab, et humant monoklonalt antistof mod ”receptor activator of nuclear factor kappa-β- ligand” (RANKL), er et af de mest potente antiresorptive lægemidler til behandling af osteoporose.

Behandling med denosumab er forbundet med stigende knogledensitet (BMD) i både ryg og hofte samt nedsat risiko for frakturer. Denosumab tåles generelt godt, men i sjældne tilfælde kan langtidsbehandling være forbundet med alvorlige bivirkninger (atypisk femurfraktur og kæbeosteonekrose). Ved behandlingspause ses tab af den knoglemasse, som er opbygget under behandlingen, hvorfor behandling med denosumab på nuværende tidspunkt anses som værende livslang.

Resultater fra kliniske studier tyder på, at romosozumab har potentiale til at blive en meget effektiv behandling af osteoporose. Romosozumab er et humant monoklonalt antistof mod proteinet sclerostin, og til forskel fra denosumab virker behandling med romosozumab både knogleanabolt og antiresorptivt. Ved behandling ses stigende BMD i hofte og lænderyg samt nedsat frakturrisiko både i forhold til placebo og i forhold til behandling med alendronat. Romosozumab er endnu ikke godkendt til behandling af osteoporose.

SELVTEST

Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse. Du skal svare på tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål.

Klik her for at gennemføre testen!

ANTIBODY TREATMENT OF OSTEOPOROSIS – TREATMENT OF OSTEOPOROSIS WITH DENOSUMAB AND ROMOSOZUMAB

Osteoporosis is treated with antiresorptive agents, which inhibit bone resorption or bone anabolic medicine that increase bone formation. Denosumab, a human monoclonal antibody against”receptor activator of nuclear factor kappa-β-ligand” (RANKL), is one of the most potent treatments of osteoporosis. Treatment with denosumab increases bone mineral density (BMD) in the hip and lumbal spine, and decreases the risk of fractures.

Denosumab is generally well tolerated, however, in rare cases long-term treatment might be associated with serious side effects (atypical femur fracture and osteonecrosis of the jaw). When discontinuing treatment bone mass gained during therapy rapidly declines, thus at present treatment with denosumab is considered to be life long. Results from clinical trial indicate, that romosozumab has the potential to become a very effective treatment of osteoporosis.

Romosozumab is a human monoclonal antibody against the protein sclerostin, and unlike denosumab, treatment with romosozumab has at the same time bone forming and antiresorptive effects on bone. Treatment increases BMD in the hip and lumbar spine and decreases fracture risk compared to placebo and compared to treatment with alendronate. Romosozumab is not yet licensed for the treatment of osteoporosis.

klinisk relevans
Osteoporose er en folkesygdom, som rammer en ud af tre postmenopausale kvinder og to ud af fem mænd over 50 år (1). Sygdomsfølgerne i form af frakturer og smerter har stor betydning for folkesundheden, hvorfor tidlig og effektiv behandling er essentielt. Denosumab har siden 2010 været anvendt til behandling af osteoporose i Danmark, og der er store forhåbninger til det endnu ikke godkendte lægemiddel romosozumab.