Arbejdsgruppe graver i kædekontrakter

Overholder kæderne reglerne om, at en tandlæge skal eje over halvdelen af klinikken? Og hvem bestemmer egentlig på en kædeklinik? De spørgsmål graver arbejdsgruppe i. 

Tekst:
Illustration:
Julie Asmussen

Ejerskabsreglerne i tandlægeoverenskomsten er blevet et betændt punkt i diskussionen om kæderne. Rygter florerer om kontrakter, der reelt gør klinikejere til ansatte i kæden. Samtidig er det uklart, om det er kædeselskabet eller tandlægen, der bestemmer, hvad der foregår på klinikken. Begge ting kan være i strid med overenskomsten.

En arbejdsgruppe nedsat på Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling vil nu forsøge at få afklaret forholdene, fortæller gruppens formand Susanne Kleist. 

– Kæderne udfordrer overenskomsten på flere punkter, og vi hører mange rygter om, hvordan kæderne gør det ene og det andet. Grundlæggende skal vi undersøge, hvordan ejerskabsforholdene ser ud, og om det er tandlægen, altså den sundhedsfaglige ejer, der har den bestemmende indflydelse, siger hun.

I første omgang har gruppen sendt et spørgeskema ud til kæderne med 20 spørgsmål, der skal afdække vigtige punkter i forhold til ejerskab og indflydelse. Fx hvem der bestemmer i forhold til behandlings- og materialevalg. Eller hvem der fyrer og ansætter personale. Gruppen vil også have indsigt i kontrakterne mellem tandlægerne og kæderne. 

Men hvad hvis kæderne ikke vil ud med oplysningerne?
– Vi har ingen beføjelser til at tvinge et svar ud af dem. Vi kan kun opfordre dem. Nogle kæder kan have legale forretningsmæssige argumenter om ikke at vise kontrakterne til hele verden. Men det er ikke meningen, at de skal ses af andre end arbejdsgruppen, siger Susanne Kleist. 

Er det realistisk at få svar, der kan være problematiske, frem gennem et spørgeskema, og at alle kæder svarer åbent og ærligt?
– Det kan vi ikke vide med sikkerhed. Men vi mener, det er i kædernes egen interesse, at de lægger tingene på bordet. Og hvis først nogle kæder åbner op, håber vi, de andre følger efter. For Tandlægeforeningen er det vigtigt i forhold til rådgivning af medlemmer, at vi har et godt indblik i kæderne. Det er klart, at det vil gøre os mistænksomme, hvis de ikke vil give os oplysningerne, siger hun.

Har I andre initiativer, hvis det viser sig at være svært at få oplysningerne?
– Ikke for nuværende. Vi vil selvfølgelig opfordre folk til at hjælpe med at bekræfte eller modbevise de rygter, som florerer. Tandlægeforeningen kan nemlig ikke bruge rygter til at handle ud fra.

Vi mener, det er i kædernes egen interesse, at de lægger tingene på bordet

Susanne Kleist, formand for arbejdsgruppen

Paptandlæger
Et af de mere håndfaste stridspunkter er, om tandlægerne i virkeligheden er ansatte i kæden i stedet for at være reelle klinikejere. Hvis en tandlæge fx kan blive fyret af kæden og på den måde miste sin andel af klinikken, er det i strid med overenskomsten, vurderer Susanne Kleist. 

– Hvis kæderne bare har sat en paptandlæge ind, der skal ligne en ejer, men i virkeligheden arbejder som en ansat i kædeselskabet, så ryger pointen i overenskomsten. Det er noget, vi meget gerne vil til bunds i, siger hun.
Men det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det kan få, hvis der tegner sig et billede af, at nogle kæder arbejder udenfor reglerne.

– Så langt er vi ikke kommet endnu. Men overordnet set kan det jo få den konsekvens, at regionerne stopper med at betale tilskud til klinikker, som ikke overholder overenskomsten. Og samtidig står det jo i princippet enhver klinik frit for at arbejde uden tilskud, hvis man ikke vil acceptere betingelserne i overenskomsten, siger Susanne Kleist. 

Forældede regler?
Til gengæld er det mere uklart, hvordan man skal tolke overenskomstens paragraffer om, at tandlægen skal have flertal i forhold til stemmevægt. Hvis kædeselskabet fx står for fælles indkøb af materialer til alle klinikkerne eller stiller krav til omsætningen, er det så i strid med reglerne? 

– Intentionen i overenskomsten er, at det er sundhedsfagligheden, der skal have bestemmende indflydelse, men reglerne er formuleret på et tidspunkt, hvor vi ikke havde kæder, som udfordrede overenskomsten. På nogle områder er det derfor svært at sige klokkeklart, om kæderne er på kant med reglerne. Derfor er vi også nødt til at se på, om vi skal justere på dem, så de bliver mere tidssvarende og klare, når vi har et overblik over, hvordan forholdene ser ud, siger hun. 

Hvis kæderne bare har sat en paptandlæge ind, der skal ligne en ejer, men i virkeligheden arbejder som en ansat i kædeselskabet, så ryger pointen i overenskomsten. Det er noget, vi meget gerne vil til bunds i

Susanne kleist, formand for arbejdsgruppen 

Et andet problem er, om de svar, som et kædeselskab giver arbejdsgruppen i dag, også gælder i morgen. 

– Nogle ejere af tandlægekæder har jo meldt ud, at de vil sælge selskabet til nye ejere. Det bliver interessant at se, hvordan de så vil forholde sig. 

Vil ikke modarbejde kæderne
Susanne Kleist slår dog fast, at kæderne er kommet for at blive, og arbejdsgruppen ikke er sat i verden for at modarbejde dem. 

– Vi kigger med kritiske øjne på kæderne, fordi vi ønsker, at det er tandlæger, der har det afgørende ord. Og vi tror, det vil være usundt for patienternes tillid til tandlægerne, hvis pengeinteresser bliver styrende. Vi vil helst ikke have Ryanair-agtige tilstande, hvor den reelle pris er uigennemskuelig, fordi man bliver præsenteret for en masse mersalg og gebyrer, siger hun.