Dato: 17.05.2017
Udskriv denne side
AFTER:

Det bør du vide

Omkring 20 % af den voksne befolkning rammes fra tid til anden af recidiverende aftøs stomatitis (RAS). I betragtning af, at RAS dermed er en af de hyppigst forekommende mundslimhindelidelser, er det forbavsende, hvor lidt vi ved om sygdommens årsager, og hvordan vi skal behandle den. Tandlægebladet har med udgangspunkt i en ny svensk oversigt søgt at samle trådene.

Tekst:
Foto:
Venligst udlånt af professor Mats Jontell.

Der er flere slags after
Den tilstand, de fleste af os tænker på, når vi hører ordet ”after”, kalder forskerne for Minor RAS. Et eller flere små (<10 mm), overfladiske sår med omgivende rød halo. Sårene findes i ikke-keratiniseret slimhinde, og de heler i løbet af en uges tid uden ardannelse. Cirka 80 % af patienterne har den type after.

Major RAS er en mere alvorlig tilstand. Her er der typisk tale om enkelte, store (>10 mm) sår, som går dybere ned i vævet. Det kan vare flere uger, før disse læsioner heler, og der kan være efterfølgende ardannelse. Tilstanden kaldes også Sutton’s disease eller periadenitis mucosa necrotica recurrens.

Ved herpetiform aftøs stomatitis optræder mange små (< 3 mm) sår i mundbunden eller på tungens underside. Sårene kan flyde sammen til større sårområder. De kan ligne herpessår, men er ikke relateret til virus. Et vigtigt differentialdiagnostisk kendetegn er i øvrigt, at herpeslæsioner oftest optræder på keratiniseret slimhinde.

Denne traditionelle inddeling af RAS efter størrelsen på læsionerne er på vej ud. Forskerne mener nu, at det er mere hensigtsmæssigt at inddele efter antallet og hyppigheden af sårene, og derfor vinder betegnelserne simplex RAS og complex RAS frem.

PFAPA (periodic fever, aphtous stomatitis, pharyngitis, adenitis) er en meget sjælden tilstand, som kan ramme børn og unge. Afterne optræder her som et led i et tilbagevendende syndrom med de elementer, som navnet opremser.

Vi kender ikke årsagerne til after
De fleste patienter med after er i øvrigt sunde og raske. Men i nogle tilfælde kan sygdommen være forbundet med generelle tilstande som fx Crohns sygdom, Behçets syndrom, lægemiddelbivirkninger, cøliaki, fødevareallergi eller mangeltilstande (jern, folat, vitaminer). Desuden har bl.a. stress og virusinfektion været foreslået som mulige årsager.

Der er ikke nogen rigtig god behandling
Heldigvis er de fleste patienter ikke voldsomt generede af afterne og behøver derfor ingen behandling. Men nogle har kraftigt nedsat livskvalitet, fordi de har svært ved at spise og sågar tale, og disse patienter har naturligvis behov for lindring.

Behandlingens formål er at lindre smerterne, forkorte perioden med sår og forlænge intervallerne imellem udbruddene.

Man bør principielt ordinere en behandling, som er enkel og billig og har så få bivirkninger som muligt.

I den lettere ende af spektret findes tandpastaer og mundskyllevæsker. Tandpastaprodukterne Zendium™ og Sinaftin™ har i kontrollerede undersøgelser vist sig at have bedre effekt end placebo på RAS. Mundskylning md klorheksidin kan mindske risikoen for sekundærinfektion og dermed fremme helingen, og mundskylning med Andolex™ (benzydamin hydroklorid) har en vis smertelindrende effekt. Ældre danske undersøgelser tyder på, at urte/vitaminpræparatet LongoVital™ har god effekt på RAS; men nyere norske undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette.

I særligt alvorlige tilfælde kan behandling med steroider (clobetasol), antibiotika (mundskylning med klortetracyklin) eller immunmodulerende stoffer (thalidomid) dog overvejes. Da der er risiko for alvorlige bivirkninger som fosterskader og neurologiske skader ved behandling med thalidomid, må dette præparat kun anvendes som sidste udvej i meget grelle tilfælde og kun ordineres i samråd med patientens læge.

 

Kilde: Westin M. Aftös stomatit / afte (blåsor i munnen). www.internetodontologi.se (opdateret 26.3.2 017)