Forsegling af okklusal dentincaries i permanente molarer: syvårs resultater af en randomiseret klinisk undersøgelse
Resultaterne understreger, at det er muligt at udsætte eller undgå fyldningsbehandling af okklusale carieslæsioner i unge permanente tænder ved non-invasiv plastforsegling.
Formålet med nærværende studie var at undersøge muligheden for at udskyde fyldningsbehandling af manifest okklusal caries i unge permanente tænder ved non-invasiv forsegling. Den aktuelle randomiserede kliniske undersøgelse inkluderede 521 okklusale læsioner hos 521 patienter i alderen 6-17 år. Baseret på kliniske og radiologiske vurderinger var alle læsioner fyldningskrævende. Efter randomisering (ratio 2:1) blev der udført 368 plastforseglinger og 153 kompositte plastfyldninger. Behandlingerne blev udført af 68 tandlæger i ni kommuner.
De primære formål var: 1) at analysere forseglingernes overlevelse indtil erstatning med fyldning; 2) at sammenligne forseglingerne og fyldningernes overlevelse indtil genbehandling; og 3) at sammenligne forseglingernes og fyldningernes effektivitet i at standse cariesprogression af forseglede læsioner og under fyldninger. Det var desuden formålet at identificere faktorer, der har indflydelse på overlevelse og effektiviteten af forseglinger og fyldninger.
Behandlingerne blev kontrolleret årligt, både klinisk og radiologisk. Efter syv år var dropout på 8 %, og 54 % af behandlingerne var afsluttet pga. alder. Af forseglingerne var 48 % genbehandlet, heraf 31 % erstattet af fyldninger; 12 % var stadig funktionelle. Af fyldningerne var 7 % repareret/fornyet, og 20 % var stadig funktionelle. Der var ikke udført endodontiske behandlinger.
Kaplan-Meier og Cox’ regressionsanalyser blev brugt til at vurdere overlevelsen af 341 forseglinger og 152 fyldningsbehandlinger i første- og anden molarer. Syvårs overlevelsesraten var 37 % (CI: 29-45 %) for forseglinger og 91 % (CI: 85-96 %) for fyldninger (P < 0,001). Den mediane overlevelse for forseglinger, der ikke var blevet erstattet af fyldninger, var 7,3 år (CI: 6,4 år-ikke relevant). Overlevelsen for forseglinger var øget hos patienter med lav cariesrisiko og/eller optimal mundhygiejne, anden molarer sammenlignet med første molarer, og læsioner begrænset til den yderste tredjedel af dentinen. Forseglingernes overlevelse var ikke påvirket af kommunalt tilhørsforhold, køn, eruptionsstadie eller klinisk kavitetsdannelse.
Resultaterne understreger, at det er muligt at udsætte eller undgå fyldningsbehandling af okklusale carieslæsioner i unge permanente tænder ved non-invasiv plastforsegling.
Klinisk relevans:
Den første restaurering kan på sigt blive fatal for en ung permanent tand. En restaurering er ikke nødvendigvis den endelige behandling, men kan være begyndelsen på en fortsat behandling, der medfører stadigt større tab af tandsubstans. Det aktuelle studie præsenterer muligheden for at behandle okklusal dentincaries med non-invasiv plastforsegling i stedet for konventionel plastfyldning hos børn og unge. Med den pågældende ændring af behandlingsmønstret forventes en forbedret tandsundhed.
Sealing occlusal dentin caries in permanent molars: 7-year results of a randomized controlled trial The purpose of this study was to investigate the possibility of postponing restorative intervention of manifest occlusal caries in young, permanent dentition by non-invasive sealing. This RCT-designed study included 521 occlusal lesions in 521 patients aged 6 to 17 y. Based on clinical and radiographic assessments, all lesions required restorative treatment. After randomization (ratio 2:1), 368 resin sealings and 153 composite-resin restorations were performed by 68 dentists in 9 municipalities. The primary aims were to 1) analyze survival of sealings until replacement by restoration, 2) compare longevity of sealings and restorations until retreatments, and 3) compare effectiveness of sealings and restorations to halt caries progression in sealed lesions and beneath restorations. Furthermore, we aimed to identify factors influencing longevity and the effectiveness of sealings and restorations. Treatments were annually controlled, clinically and radiographically. After 7 y, the drop out rate was 8%, and 54% of the treatments were completed due to age. Of the sealings, 48% were retreated, including 31% replaced by restorations; 12% were still functioning. Of the restorations, 7% were repaired/renewed and 20% were still functioning. No endodontics was performed. Kaplan-Meier and Cox regression survival analyses were performed on 341 sealings and 152 restorations in first and second molar teeth. The 7-y survival was 37% (CI, 29% to 45%) for sealings and 91% (CI, 85% to 96%) for restorations (P < 0.001). The median survival time for sealings not replaced by restorations was 7.3 y (CI, 6.4 y to NA). Survival of sealings was increased in patients with low caries risk and/or excellent oral hygiene, second molars compared with first molars, and lesions not extending the middle one-third of the dentin. Survival of sealings was not influenced by municipality, sex, eruption stage or clinical surface cavitation. The results underline that it is possible to postpone or avoid restorative intervention of occlusal dentin caries lesions in young permanent teeth by non-invasive sealing.
