Forsegling af okklusal dentincaries i permanente molarer: syvårs resultater af en randomiseret klinisk undersøgelse

Resultaterne understreger, at det er muligt at udsætte eller undgå fyldningsbehandling af okklusale carieslæsioner i unge permanente tænder ved non-invasiv plastforsegling.

Sekundær artikel Dato: 29.07.2017

Formålet med nærværende studie var at undersøge muligheden for at udskyde fyldningsbehandling af manifest okklusal caries i unge permanente tænder ved non-invasiv forsegling. Den aktuelle randomiserede kliniske undersøgelse inkluderede 521 okklusale læsioner hos 521 patienter i alderen 6-17 år. Baseret på kliniske og radiologiske vurderinger var alle læsioner fyldningskrævende. Efter randomisering (ratio 2:1) blev der udført 368 plastforseglinger og 153 kompositte plastfyldninger. Behandlingerne blev udført af 68 tandlæger i ni kommuner.
De primære formål var: 1) at analysere forseglingernes overlevelse indtil erstatning med fyldning; 2) at sammenligne forseglingerne og fyldningernes overlevelse indtil genbehandling; og 3) at sammenligne forseglingernes og fyldningernes effektivitet i at standse cariesprogression af forseglede læsioner og under fyldninger. Det var desuden formålet at identificere faktorer, der har indflydelse på overlevelse og effektiviteten af forseglinger og fyldninger.

Behandlingerne blev kontrolleret årligt, både klinisk og radiologisk. Efter syv år var dropout på 8 %, og 54 % af behandlingerne var afsluttet pga. alder. Af forseglingerne var 48 % genbehandlet, heraf 31 % erstattet af fyldninger; 12 % var stadig funktionelle. Af fyldningerne var 7 % repareret/fornyet, og 20 % var stadig funktionelle. Der var ikke udført endodontiske behandlinger.

Kaplan-Meier og Cox’ regressionsanalyser blev brugt til at vurdere overlevelsen af 341 forseglinger og 152 fyldningsbehandlinger i første- og anden molarer. Syvårs overlevelsesraten var 37 % (CI: 29-45 %) for forseglinger og 91 % (CI: 85-96 %) for fyldninger (P < 0,001). Den mediane overlevelse for forseglinger, der ikke var blevet erstattet af fyldninger, var 7,3 år (CI: 6,4 år-ikke relevant). Overlevelsen for forseglinger var øget hos patienter med lav cariesrisiko og/eller optimal mundhygiejne, anden molarer sammenlignet med første molarer, og læsioner begrænset til den yderste tredjedel af dentinen. Forseglingernes overlevelse var ikke påvirket af kommunalt tilhørsforhold, køn, eruptionsstadie eller klinisk kavitetsdannelse.

Resultaterne understreger, at det er muligt at udsætte eller undgå fyldningsbehandling af okklusale carieslæsioner i unge permanente tænder ved non-invasiv plastforsegling.

Klinisk relevans:

Den første restaurering kan på sigt blive fatal for en ung permanent tand. En restaurering er ikke nødvendigvis den endelige behandling, men kan være begyndelsen på en fortsat behandling, der medfører stadigt større tab af tandsubstans. Det aktuelle studie præsenterer muligheden for at behandle okklusal dentincaries med non-invasiv plastforsegling i stedet for konventionel plastfyldning hos børn og unge. Med den pågældende ændring af behandlingsmønstret forventes en forbedret tandsundhed.