"Hvad bliver der af den offentlige debat?

Det er betænkeligt, at den mest afgørende ændring af den private tandplejesstruktur i mange år sker uden bevågenhed fra beslutningstagere, mener Lars Bo Petersen, der er blandt det skeptisk flertal i Tandlægebladets undersøgelse af Tandlægeforeningens medlemmers holdning til kæderne.

Tekst:
Hvad bliver der af den offentlige debat?
OPRÅB.
Patienter og politkere burde interessere sig for, hvad der sker i tandlægebranchen i øjeblikket, mener tandlæge Lars Bo Petersen fra København.
Foto:
Henrik Nielsen

LARS BO PETERSEN / 62 ÅR / ANSAT TANDLÆGE / KØBENHAVN

Lige nu sker den største og mest afgørende ændring af den private tandplejes struktur i mange år. Og det foregår uden bevågenhed fra beslutningstagere og offentligheden i det hele taget. Det opkøb af tandklinikker, som sker med stor hastighed i øjeblikket, kommer til at forandre tandplejen grundlæggende, og udviklingen er alene drevet af økonomi og markedskræfter. Det synes jeg er betænkeligt.

Det her er ikke bare økonomi. Det er sundhedspolitik. Og derfor bør en forandring af den karakter diskuteres af politikere og befolkning. Hvad er det for et sundhedssystem, man gerne vil have? Ønsker man, at salget af tandplejeydelser på linje med andre kommercielle produkter skal fremmes via moderne markedsføringsmetoder? Debatten foregår i et eller andet omfang internt blandt tandlæger, men det går tilsyneladende helt under den politiske radar.

Det undrer mig også, at man fra politisk hold ikke interesserer sig for de kontrakter, der indgås mellem kæder og tandlæger. Overholder de rent faktisk autorisationsloven, så det reelt er tandlægen, der har den bestemmende indflydelse på, hvad der foregår på klinikken? Jeg ved det ikke. Jeg er ikke jurist. Men det burde da interessere politikere og myndigheder.

UNDERSØGELSE

 

Tandlægebladet gennemførste i december 2016 en undersøgelse  om holdningen til kædernes indtog blandt Tandlægeforeningens medlemmer.

 

1.468 ud af 4.651 besvarede spørgeskemaet - dvs. 32 %.

 

62 % er negative / 11 % er positive / 28 % er hverken eller.

Læs også:
Flertal af tandlæger bekymrede over kæderne

"Generationstyveriet er i fuld gang

"Jeg frygter, hvad der sker, når kæderne sælges videre

"Jeg forstår ikke frygten for kæderne

1 Kommentarer

Det er klart, at politikerne

Det er klart, at politikerne forholder sig tavse for kædeprocessen afføder en konkurrence på sundhedsydelser, hvor dygtige og velmenende tandlæger taber til smarte pengemænd. Patienten får måske en lidt billigere krone - men skulle han i det hele taget have haft en krone? Konkurrence er et vilkår men når der er uvedkommende kræfter og krav til overskud i spil så taber patienterne stort og de betaler både med kontanter og med tandsundhed. Man kunne frygte, at politikerne simpelthen mangler vid og indsigt eller lukker de blot øjnene i håb om, at kapitalfondene interesserer sig for sundhedspolitik? Det er et udtryk for skinpolitik