EKSPERT:

Kapitalfonde skal holde sig til det forretningsmæssige

Kapitalfonde kan give et forretningsmæssigt boost til tandlægekæder, men fondene skal tilpasse sig branchen, ellers kan det give bagslag, lyder det fra ekspert.

Tekst:

Kapitalfonde med milliarder i ryggen er i gang med at vinde fodfæste i tandlægeverdenen. En række danske klinikker er allerede i hænderne på fondene. Fx har både Godt Smil og den hollandske kæde DentConnect, som opkøber klinikker i Danmark, kapitalfonde med ombord.

Og ejerne bag Tandlægen.dk, den helt store kæde i branchen lige nu, har planer om et salg, hvor kæden kan lande i porteføljen hos en kapitalfond. Men er det sundt for tandlægebranchen at få de omdiskuterede fonde ind? 

Ifølge Robert Spliid, som er ekstern lektor på Copenhagen Business School, kan ægteskabet mellem kapitalfonde og tandlægeklinikker både ende som en god og en dårlig historie.

Han er forfatter til bogen “Kapitalfonde – rå pengemagt eller aktivt ejerskab” og har skrevet ph.d. om kapitalfonde. Han peger først og fremmest på, at kapitalfonde kan blive en stærk medspiller for tandlægeklinikkerne, hvis fondene formår at balancere deres rolle. 

 – Den gode nyhed er, at kapitalfondene kommer med et fokus, som tandlægerne ikke selv har. De kan samle, effektivisere og skabe ensartethed. Tandlægerne får en partner ind, som kan finde synergier og fx opnå store besparelser på indkøb, siger Robert Spliid.

Med andre ord et potentielt stærkt partnerskab, som man også ser i andre succesrige virksomheder, hvor den ene part har idéen og den faglige indsigt, mens den anden har forståelse for marked, salg og økonomi, forklarer han.

Svenske erfaringer skræmmer
Kapitalfondene arbejder typisk ved at opkøbe en virksomhed og trimme den til et salg. Fx ved at effektivisere arbejdsgange, skære overflødige lag væk og målrette markedsføring. Ofte sælger fonden virksomheden videre indenfor en tidshorisont på 3-7 år, forklarer Robert Spliid.

Der er altså ikke tale om langsigtede investeringer. Og netop her ligger en risiko for, at kapitalfondene går for langt i deres effektiviseringsiver og kun tænker i kortsigtede mål.

– Så kan man frygte, at vi begynder at se historier om folk, som har fået en dårlig behandling, fordi tandlægen er for presset og skal nå for meget på for kort tid, siger han. 

Sundhedsbranchen er en farlig branche at være kapitalist i. Folk har klare forventninger om, at deres behandling er styret af kvalitet og ikke effektivitet, og kapitalfondene kan skyde sig selv i foden, hvis ikke de forstår det

Robert Spliid, lektor, copenhagen business school

Robert Spliid mener, at sundheds- og velfærdsområdet er et minefelt at bevæge sig ind i som privat investor eller kapitalfond. Som eksempel peger han på Sverige, hvor kapitalfondsejede virksomheder indenfor ældreplejen er blevet ramt af en serie af skandalehistorier de seneste år og har givet yderligere ridser i lakken på fondenes renommé. 

– Sundhedsbranchen er en farlig branche at være kapitalist i. Folk har klare forventninger om, at deres behandling er styret af kvalitet og ikke effektivitet, og kapitalfondene kan skyde sig selv i foden, hvis ikke de forstår det, siger Robert Spliid.

Ikke en grå masse
Hvis kapitalfondene skal have succes med at eje tandlægekæder, kræver det, at de lægger bånd på sig selv.

– De skal holde sig til det forretningsmæssige. Det kan være bedre priser på indkøb, markedsføring, eller hvor man skal placere en ny klinik for at få et godt patientgrundlag. Men de skal holde sig væk fra tandlægens faglige område, siger Robert Spliid. 

Det kan dog være en svær balancegang, erkender han. Hvem bestemmer fx, hvor mange klinikassistenter der er behov for? Men har han tillid til, at kapitalfonde kan navigere på tandsundhedsområdet og holde sig til en begrænset rolle?

– Kapitalfonde er ikke en stor grå masse. Der er meget stor forskel på, hvordan de arbejder. Nogle går efter meget hurtige gevinster, andre er indstillet på et langt sejt træk. Jeg tror, at dem, som vil kunne få succes på tandlægeområdet, er dem, som sætter sig ind i tandlægernes kultur og forbedrer processerne på en måde, som tandlægerne kan leve med, siger han.

Men – understreger han – det er naivt at tro, at tandlægerne i de kapitalfondsejede kæder kommer til at arbejde, som om intet var hændt.

– Tandlægerne kommer helt sikkert til at opleve ændringer. Om det så er noget, de kan lide eller ej, vil jo være afhængigt af den enkelte tandlæge. I bedste fald får de lov til at koncentrere sig om patienterne, og så kan kapitalfonden tage sig af rammerne. Men kapitalfondene har udset sig tandlægeklinikkerne, fordi de kan se et potentiale for at udvikle dem. Ikke for at lade dem køre videre, som de gjorde før, siger han.  

Om kapitalfonde

  • Kapitalfonde opkøber virksomheder, som de vurderer kan effektiviseres. 
  • Formålet er at sælge virksomheden videre med fortjeneste, typisk indenfor en tidshorisont på 3-7 år. Nogle gange længere. 
  • Investorerne i en kapitalfond er ofte pensionskasser, forsikringsselskaber, banker eller velhavende enkeltpersoner.
  • Kapitalfonde har været under kritik. Bl.a. for at tage store risici og gå efter hurtige gevinster, som kan skade de opkøbte virksomheder. Også brug af skattely har vakt negativ opmærksomhed.
  • Omvendt fremhæves kapitalfondene for deres kompetencer i at udvikle og modne virksomheder.

Kilder: dvca.dk, dr.dk, business.dk