ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Oversigtsartikel:

Nonkirurgisk parodontalbehandling: Anbefalinger fra European Federation of Periodontology og retningslinjer i de nordiske lande

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 23.02.2022

De kliniske retningslinjer, som European Federation of Periodontology (EFP) for nylig har udgivet, tager udgangspunkt i den bedste tilgængelige forskning og giver grundlag for at vælge passende tiltag i behandlingen af patienter med parodontitis i stadierne I-III. Hensigten er at forbedre den generelle kvalitet af parodontalbehandling i europæiske lande. I denne artikel sætter vi fokus på de vigtigste profylaktiske og terapeutiske aspekter ved nonkirurgisk parodontalbehandling (NKPB), dvs. første og anden behandlingsfase samt støttebehandling. Denne trinvise tilgang omhandler flere forskellige former for tiltag. Subgingival instrumentering er et grundlæggende element i NKPB, mens det er mindre klart, om forskellige supplerende tiltag gør nogen forskel for behandlingsresponset og slutresultatet. Formålet med denne artikel var at sammenligne udvalgte anbefalinger fra EFP’s retningslinjer med nordiske retningslinjer vedrørende NKPB. Sammenligningen afslørede enkelte mindre betydende forskelle og viste, at der generelt er overensstemmelse mellem EFP’s og de nordiske landes retningslinjer.

NON-SURGICAL PERIODONTAL THERAPY: RECOMMENDATIONS BY THE EUROPEAN FEDERATION OF PERIODONTOLOGY AND GUIDELINES IN NORDIC COUNTRIES
 The recent clinical practice guidelines by the European Federation of Periodontology (EFP) are based on the best available evidence to be used in decision-making when treating stage I-III periodontitis patients to improve the overall quality of periodontal treatment in European countries. In the present article, we highlight the most important preventive and therapeutic aspects of the non-surgical periodontal treatment (NSPT) protocol, including the first and second steps of therapy as well as supportive periodontal therapy. This stepwise approach covers different types of interventions. While subgingival instrumentation forms a basis in NSPT, it is less clear whether adjunctive methods and agents are more effective in achieving the endpoint of therapy. The aim of the present article was to compare selected EFP guidelines to be used in the NSPT protocol to those available in Nordic countries. The comparison revealed a few differences of little clinical relevance and showed that EFP and Nordic guidelines are in agreement.

Klinisk relevans:
Evidensbaserede kliniske retningslinjer har til formål at vejlede klinikere i forbindelse med valg af relevante forebyggende eller terapeutiske tiltag. Både EFP og flere nordiske lande har udgivet retningslinjer for behandling af parodontitis stadium I-III. Alle retningslinjerne understreger vigtigheden af patienternes motivation og kontrol med risikofaktorer, især rygning, hvis den parodontale status skal forbedres. Subgingival instrumentering er et centralt led i parodontalbehandling, når det drejer sig om at reducere pochedybde og gingival inflammation samt opnå lukning af pocher. Der er begrænset evidens for nytten af supplerende metoder. Supplerende systemisk antibiotikumbehandling bør kun overvejes i helt særlige tilfælde.