”Nu kan jeg smile igen. Det er mega godt!

Thomas Rønberg / 40 år

Mine tænder var ikke for pæne. Det kunne min mentor i kommunen godt se. De var nærmest ætset op, og jeg havde kvarte stumper i munden. Det var ham, der fik mig med i projektet. Jeg har taget astmamedicin hele mit liv, og da jeg var barn, var astmamedicinen propfyldt med sødemidler og sukker. Så når jeg kom til tandlægen, havde jeg altid huller, uanset hvor ofte jeg havde børstet tænder. En gang gav de mig lattergas, og det kunne jeg ikke tåle og kastede op ud over det hele. Da jeg kom to dage senere, gav de mig det igen. Det var ikke en god oplevelse. 

Nu kan jeg smile igen. Det er mega godt. Jeg bor i en lille by, hvor man siger dav til hinanden og trækker på smilebåndet. Det gør jeg nu, endda uden at tænke over det. Og at kunne gå ind i Brugsen og sige hej, det er rart. Mine drenge har også lagt mærke til, at jeg smiler mere. De kan se, at far er mere glad og har mere overskud. Jeg mangler en tand, og når drengene er her en weekend, joker de med, at jeg skal have en pirattand ligesom morfar. Han har en guldtand.

Jeg gik ned med psykisk stress og en depression, da jeg var 36 år. Jeg kastede håndklædet i ringen og gav op og lod mine tænder være. Lige meget hvad jeg gjorde med dem, så virkede det alligevel ikke. Jeg gik ikke til tandlæge, og det var helt galt til sidst.

Jeg var meget sammenbidt i ansigtet, og jeg smilede ikke så meget. Jeg holdt mig ligesom lidt ude af rampelyset, og jeg havde ikke lyst til at deltage i arrangementer. Jeg sad helst bare foran computeren. Jeg kunne heller ikke spise hårde ting, og når jeg børstede tænder, risikerede jeg bare, der brækkede noget af. Jeg vidste aldrig, hvornår der røg en plombe eller stump ud. I dag kan jeg spise gulerødder og alt muligt andet, og jeg behøver ikke tænke på, om der er noget, der ryger ud. 

Min lyst til det modsatte køn har ikke været så stor. Men nu har jeg da fået en sød kæreste. Jeg tror, tænderne har betydet meget for min lyst til at komme tæt på et andet menneske. Det var sgu rart, der skete noget med de tænder. Først tænkte jeg, ej tak, det har jeg ikke lyst til. Men jeg vidste jo godt, at der var en del, der skulle laves, og jeg havde ikke selv råd til det. Det tror jeg afskrækker mange. 

Jeg var lidt spændt, da jeg skulle til tandlæge første gang. Hvem var tandlægen? Heldigvis var det en ung tandlæge, som var meget flink og god til at forklare det hele. De var også rigtig gode til bedøvelse. Det gjorde, at jeg slappede mere af med det hele. Nogle gange var jeg der i lang tid, men hvis jeg havde brug for en pause, skulle jeg bare sige til. Jeg var der nok 7-8 gange, og jeg har fået hevet fem tænder ud, men jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke nåede at blive færdig – jeg har to tænder, der skal trækkes ud. Jeg kunne godt tænke mig et implantat, men det koster jo spidsen af en jetjager. Men det er faktisk ikke nær så stressende at skulle ud og finde en ny tandlæge, som det var før.