ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Detaljen:

Parallelt slid

Det er ikke ligegyldigt, hvordan tandbørsten er udformet i forhold til tandslid og ikkecariøse cervikale læsioner. Svensk forskning viser, at parallelle børstebundter forårsager statistisk signifikant mere slid sammenlignet med diagonalt stillede børstebundter.

Tekst: Anne Burlund / Foto: Shutterstock

Parallel eller diagonal. Blød eller hård. Det er ikke ligegyldigt, hvordan tandbørsten er udformet i forhold til tandslid og ikkecariøse cervikale læsioner, viser svensk forskning.

I en laboratorieundersøgelse undersøgte forskere forskellige typer tandbørsters tandslid. Tandbørsterne havde enten børster arrangeret i parallelle linjer eller i et diagonalt mønster, og børsterne var enten bløde eller af medium hårdhed.

Undersøgelsen omfattede 240 tandprøver fra kvæg, der blev delt i 12 grupper og børstet med en kombination af førnævnte variabler. Tandsliddet blev registreret med et profilometer, og resultaterne blev sammenlignet ved hjælp af tovejs ANOVA og parvise test.

Konklusionen var, at tandbørster med parallelle børstebundter forårsagede statistisk signifikant mere slid sammenlignet med diagonalt stillede børstebundter, uanset slibeniveauet af den brugte tandpasta og børstehårenes stivhed. Tandbørster med bløde diagonalt stillede børstebundter forårsagede statistisk signifikant mere slid end tandbørster med mediumhårde diagonalt stillede børstebundter, mens tandbørster med bløde diagonalt stillede børstebundter forårsagede samme mængde slid uanset RDA­-værdien i den brugte tandpasta.

Ifølge forskerne kan disse resultater være nyttige for tandlæger, når de rådgiver deres patienter. Tandbørster med diagonale børster kan være et mindre slibende valg sammenlignet med parallelle børster.

Kilde: Hamza B, Niedzwiecki M, Körner P et al. Effect of the toothbrush tuft arrangement and bristle stiffness on the abrasive dentin wear. Sci Rep 2022;12:840.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE