Professor:

Tandlæger skal opspore diabetes med priktest

Ny hollandsk undersøgelse slår fast, at tandlæger kan opspore uopdaget diabetes hos patienter i stolen. Det kræver en nem, men sikker blodprøve. Idéen får opbakning fra professor på Tandlægeskolen, mens andre eksperter mener, det er en opgave for praktiserende læger.

Tekst:

Tandklinikker kan spille en afgørende rolle som fremskudt bastion i kampen mod diabetes. Det kræver blot en simpel blodprøve i tandlægestolen på patienter fra risikogrupper. Så har tandlægen et sikkert billede af, om langtidsblodsukkeret er for højt og kan være tegn på enten diabetes eller et forstadie til sygdommen. 

Og patienten kan sendes videre til sin læge.

Det konkluderer en ny undersøgelse (læs undersøgelsen på side 516), hvor patienter med marginal parodontitis fik taget blodprøver på en universitetsklinik i Holland. Resultatet viser et klart billede: Tandklinikken var i stand til at opspore et betydeligt antal patienter med forhøjede værdier set i forhold til en kontrolgruppe med patienter uden parodontitis. 

– Undersøgelsen er yderst interessant, siger professor Palle Holmstrup, der bl.a. forsker i sammenhængen mellem diabetes og parodontitis på Tandlægeskolen i København. 

– Den bekræfter, at der er en sammenhæng mellem parodontitis og forekomsten af diabetes. Og undersøgelsen understreger, at tandlæger som en del af sundhedssektoren kan være med til tidligt at identificere sygdommen hos patienter med parodontitis, siger han. 
Han fremhæver en lignende undersøgelse fra Tandlægeskolen i København, der gav et tilsvarende billede. Her fandt man blandt 291 patienter ni tilfælde af diabetes og 79 med prædiabetes. 

SIKKER OG NEM TEST

En almindelig blodprøve med et par dråber blod fra fingeren er nok til at lave en måling af glyceret hæmo-globin-værdier (HbA1c).

I den hollandske undersøgelse (læs undersøgelsen på side 516) er blodet dryppet på papir, som siden er analyseret på et laboratorium. 

Metoden er valideret i forhold til mere omfattende målinger, der kræver, at patienten faster og gentagne blodprøvetagninger.
 

Tidlig opsporing redder liv

Den tidlige opsporing er afgørende og kan potentielt redde liv. Diabetesforeningen vurderer, at 200.000 danskere går rundt med udiagnosticeret diabetes type 2, mens ca. 750.000 har prædiabetes.

– Vi ved, at jo længere man går med diabetes uden at blive behandlet, jo større er risikoen for udvikling af følgesygdomme som fx øjen-, hjerte-kar- og nyresygdomme, siger Palle Holmstrup. 

Han bakkes op af formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg.

– Der ligger et stort potentiale både samfundsøkonomisk og menneskeligt i at opdage sygdommen tidligt. Og når tandlægerne kan udpege patienter i risikozonen, så er det da mest logisk at lave testen med det samme i stedet for at sende dem til lægen, siger han.

Også Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver, professor Torsten Lauritzen, mener, at tandlæger har en vigtig rolle at spille i tidlig opsporing. Han er dog lunken ved idéen om at lade tandlæger screene gennem blodprøver på patienterne.

– Jeg mener, tandlæger skal opfordre patienter med svær parodontitis til at gå til egen læge og blive undersøgt der. I mere moderate eller lette tilfælde kan tandlægen opfordre patienterne til at tage en risikotest på Diabetesforeningens hjemmeside, siger han. 

Vi står foran en regulær diabetesepidemi. Vi må sætte alle sejl til for at bekæmpe den

Palle Holmstrup, Professor, odontologisk institut, københavn 

Etisk problem

Samme melding kommer fra centerdirektør og klinisk professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Han mener godt, at testen, som anvendes i den hollandske undersøgelse, i princippet kunne udføres på tandklinikker.

Samtidig er netop diabetes en sygdom, hvor screening af udvalgte risikogrupper giver mening. Man har kendskab til, hvordan sygdommen udvikler sig, der er sikre diagnostiske tests, og der er behandlingsmuligheder, siger han

Men selv om et par dråber blod fra patientens finger i tandlægestolen kan give et lige så sikkert billede som mere omfattende tests, der kræver, at patienten faster og får taget gentagne blodprøver hos lægen, så rejser det en række praktiske og etiske spørgsmål.

– Helt lavpraktisk så er der spørgsmålet om, hvem der skal betale. Tandlægen skal jo bruge tid på undersøgelsen og informere patienten om resultatet. Skal patienten selv betale for det, tandlægen eller det offentlige? spørger han.

Han fremhæver desuden etiske problemstillinger. Er det i orden, at man går til tandlægen for at få behandlet sine tænder og går derfra med en diabetesdiagnose?

– Man kan spørge, om en tandklinik er det rigtige sted at forklare en person, at han formentlig lider af en alvorlig sygdom? Tandklinikkerne er jo kendetegnet ved et til tider hektisk arbejdstempo og fokus på, at næste patient ikke skal vente. Selv om diabetes ikke er en kræftdiagnose, så kan man ikke bare sende folk ud ad døren med besked om, at de har sygdommen. Det kræver en længere samtale og viden om behandlingsmuligheder, og det er klinikkerne nok ikke gearet til i dag, siger han.

Frygter frafald

Professor Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen peger imidlertid på, at der er en pointe med at lade tandlæger foretage testen. Han vurderer, at mange patienter vil droppe lægebesøget, hvis tandlægen kun opfordrer dem på baggrund af parodontitis. En blodprøve med et tydeligt tal vil være et stærkere argument.

– Der vil være svigt af henvendelser til lægen, hvis man blot opfordrer til det uden substantiel viden om status, siger han.

Man kan spørge, om en tandklinik er det rigtige sted at forklare en person, at han formentlig lider af en alvorlig sygdom?

Allan Flyvebjerg, Klinisk professor, Steno Diabetes Center copenhagen  

Samtidig er diabetessituationen i Danmark så alvorlig, at det er nødvendigt at gå nye veje, mener han: 

– Vi står foran en regulær diabetesepidemi. Vi må sætte alle sejl til for at bekæmpe den.

Formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg er enig. Men før tandlæger kan blive inddraget i en screeningsproces, skal nogle barrierer ryddes af vejen.

– Som det ser ud nu, må vi slet ikke tage blodprøver, fordi det ligger udenfor vores autorisationsområde. Men det kan man arbejde på at få ændret. Hvad angår hvem der skal betale, så er det jo sygesikringen, der dækker i dag, hvis testen laves hos lægen. Den samme model kunne flyttes til tandlægeklinikken. 

Det væsentlige er, at vi kan og vil bidrage til at løse et stort samfundsproblem, og at teknologien er til rådighed, siger han.

En overset epidemi 

  • 200-250.000 danskere går rundt med diabetes type 2 uden at vide det
  • 290.000 danskere har diabetes type 2
  • Antallet af diabetikere (alle typer) er fordoblet fra 2002-2012
  • I 2025 vil godt 600.000 danskere have diabetes
  • 750.000 danskere har prædiabetes.
    Efter 8 år vil: 1 ud af 3 have udviklet diabetes, 1 ud af 3 stadig være i samme forstadie og 1 ud af 3 have normale værdier 

Kilder: Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Copenhagen