ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Ny viden:

Tandpasta gør ikke tænderne renere

Foto: Shutterstock

Næppe har diskussionen om effekten af tandtråd lagt sig, før forskerne lægger en ny bombe under de gængse forestillinger om mundhygiejne: En hollandsk forskergruppe har foretaget en meta-analyse af 10 tidligere publicerede undersøgelser, hvor forsøgspersoner har børstet tænder med eller uden tandpasta.

I gennemsnit blev 49,2 % af plakken fjernet, når der blev anvendt tandpasta, mens der blev fjernet 50,3 % ved tandbørstning uden tandpasta.

Efter en samlet vurdering af det tilgængelige materiale konkluderer forfatterne, at det med moderat sikkerhed kan siges, at tandbørstning med tandpasta ikke gør plakfjernelsen mere effektiv. 

Forfatterne understreger dog, at brugen af fluortandpasta stadig er essentiel som cariesforebyggende tiltag, og at man ikke skal droppe tandpastaen, bare fordi den ikke bidrager til mekanisk fjernelse af plak.

 

Valkenburg C, Slot DE, Bakker EWP et al. Does dentifrice use help to remove plaque? A systematic review. J Clin Periodontol 2016;43:1050-8.

Kommentarer

1 Kommentarer

Det tror jeg simpelthen ikke på. Det er lige som at vaske hœnder uden sœbe. Det virker bedre med sœbe og tandpastaen er som sœben.
ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE