ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
NKR:

Tynd kritik skaffer ikke 300 mio.

Retorikken er hård i Sundhedsstyrelsens nye evaluering af trafiklyset. Men den viser, at tandlægerne gør, hvad de skal, mener både TF-formand – og KEU-formand. Og rapportens anbefalinger løser ikke problemet med manglende millioner i OK-forhandlingerne, lyder det.

Tekst: Anders Klebak, freelancejournalist / Illustration: Flemming Dupont

EVALUERING AF NKR

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i slutningen af november den længe ventede evaluering af National Klinisk Retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser. 

Evalueringen bygger på:

1.
En kvantitativ undersøgelse 
af aktivitetsdata

2.
Kvalitative interviews med tandlæger, 
tandplejere, repræsentanter fra regioner 
og Danske Regioner (i alt 13)

3.
En journalgennemgang af 91 journaler fra otte tandlæger.

Der er skarp kritik af tandlægerne i ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Men læser man sig et stykke ind i rapporten, falder anklagerne fra hinanden og ender reelt i at frikende tandlægerne for ansvaret. Det mener Tandlægeforeningens formand.

– Hvis man ser bort fra den lidt sjove retorik om “tandlægernes betydelige problemer”, så siger Sundhedsstyrelsen faktisk, at vi behandler, som vi skal, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. 

Han hæfter sig især ved, at rapporten konstaterer en fin sammenhæng mellem det faktiske antal patienter i de forskellige sygdomskategorier og styrelsens forventninger til sygdom i befolkningen. 

Han fremhæver også tandrodsrensninger og IFB som områder, hvor Sundhedsstyrelsens kritik klasker sammen ved nærmere læsning. På disse ydelser er styrelsen meget overrasket over, at ydelsestallet stiger. Men det burde den ikke være, siger formanden:

– Sundhedsstyrelsen har lavet en retningslinje, hvor de kræver øget systematik og opmærksomhed på, at alle tandrodsrensninger skal registreres. Samtidig udgiver de en retningslinje, hvor fokus er på forebyggelse fremfor behandling. At det kan aflæses i aktiviteten, er en direkte konsekvens af deres egne retningslinjer.

Også klinikejerformand Torben Schønwaldt mener, at Sundhedsstyrelsen prøver at opretholde en mere kritisk tone, end materialet kan bære. 

– Styrelsen får det fx til at lyde, som om det er tandlægernes skyld, at der er låsninger i journalsystemerne. Men det er et problem, vi har påpeget lige fra starten, siger han.

Intet sparepotentiale

KEU-formanden vurderer samtidig, at styrelsens nye måltal for patientfordelingen er urealistiske. Styrelsen satser på, at godt halvdelen af de nuværende gule patienter kan flyttes til grøn kategori.  

– Det er muligt, at nogle patienter kan flyttes, men vi kommer aldrig i nærheden af de måltal, siger han.

Bl.a. undrer han sig over, at styrelsens estimat på, at næsten hver anden voksne dansker burde være grøn. 

– Det er svært at se, hvordan de kommer frem til det. Det lyder som en gratis omgang. Vi ved, at fx caries og marginal parodontitis er meget udbredt i den voksne befolkning, siger han.

Nu kan vi lægge frem for vores modpart, at vi overholder retningslinjerne, som vi har sagt lige fra starten 

Torben Schønwaldt, Formand for klinikejerne

Og selv hvis antallet af gule patienter falder, fordi flere flyttes til grønt spor, når låsninger i journalsystemerne fjernes, vil det ikke rykke på økonomien. Tandlægerne har indkaldt raske patienter som grønne, selv om de på grund af journalsystemet er havnet i gult spor for at få tilskud til fx at få repareret en fyldning, forklarer han.

Ingen entydige årsager

Heller ikke regionerne mener, at Sundhedsstyrelsen disker op med entydige forklaringer i rapporten, som kan afhjælpe, at der stadig mangler godt 300 mio. kr. om året til at dække tilskud til patienterne. En regning regionerne og tandlægerne i dag deler.

– Jeg må konstatere, at retningslinjerne – uanset at de opleves fagligt meningsfulde – desværre ikke har understøttet, at der ikke bruges flere penge til tandlægehjælp, end der er afsat, og evalueringen peger ikke på nogle entydige årsager hertil, lyder det i et mailsvar til

Tandlægebladet fra formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau (S). 

Han håber, at tandlægerne vil være med til at finde løsninger, som sikrer, at regionerne helt slipper for at betale for overskridelser af rammen fremover. 

– Det er helt afgørende, at vi får aftalt nogle styringsmekanismer, som giver regionerne fuldstændig sikkerhed for, at udgifterne til tandlægehjælp ikke overskrider de midler, der er til området, siger han. 

Torben Schønwaldt, der læser rapporten som en klar frikendelse, peger på, at regionerne snarere skal til at overveje, hvilke tilskud der ikke længere er råd til.

– Nu kan vi lægge frem for vores modpart, at vi overholder retningslinjerne, som vi har sagt lige fra starten. Vi har Sundhedsstyrelsens ord for, at vi ikke bruger tilskudsmidlerne som et tagselvbord. Så hvis der ikke er penge til at give de nuværende tilskud, så må man til at vælge noget fra, siger han. 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE