Udvalg skal undersøge tvivlsomme kædekontrakter

To tandlægekæder er havnet i rampelyset, efter Jyllands-Posten har offentliggjort indholdet af kontrakter mellem kæderne og klinikejere. Kontrakterne får eksperter til at påpege, at det kan være på kant med både overenskomst og skatteregler. Og det har fået Tandlægeforeningen til at reagere.

– Vi mener, kontrakterne rejser så meget tvivl om, hvorvidt reglerne for ejerskab bliver overholdt, at vi har bedt Landssamarbejdsudvalget undersøge dem, siger Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

Landssamarbejdsudvalget forventes først at træde sammen i august. Men det, som bl.a. kommer til at møde medlemmerne, er en anonymiseret kontrakt mellem Dentist.dk og en klinikejer, hvor de fx kan læse, at klinikejeren får løn svarende til 40 % af omsætningen og slipper for at dække underskud i klinikken.

Eksperter i selskabs- og skatteret vurderer i Jyllands-Posten, at disse punkter blandt andre gør ejerskabsforholdene uklare og skaber usikkerhed, om klinikejeren skattemæssigt er lønmodtager og ikke selvstændig. Overenskomsten kræver, at man er selvstændig erhvervsdrivende for at kunne få ydernummer. En ekspert finder dog kontrakten fra Dentist.dk uproblematisk.

Herregud, det er ikke et issue for os

Anders Bjergegaard, direktør Godt Smil

“Godt Smil bestemmer”
Kæden Godt Smil, som har været på banen siden 2008, kan også være på kant med overenskomsten. I Jyllands-Posten vurderer to professorer i selskabsret fra Aarhus Universitet, at det er Godt Smil, der har den bestemmende indflydelse på klinikken og altså ikke tandlægen. Godt Smil har nemlig strikket en selskabsform sammen, hvor tandlægen kun har den ene ud af tre poster i bestyrelsen. De to andre poster bestrides af folk, som Godt Smil udpeger.

– Det er bestyrelsen, der har kompetencen til at træffe de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i selskabet, og derfor er det min vurdering, at den bestemmende indflydelse ligger hos den part, der har kompetencen til at udpege flertallet af bestyrelsens medlemmer, siger Hanne Søndergaard Birkmose, professor i selskabsret ved Aarhus Universitet, til avisen.

Det afviser Godt Smil-direktør Anders Bjergegaard og understreger, at tandlægen bestemmer over den daglige drift på alle områder.

– Der er intet nyt i det her – vi har gjort det i snart 10 år – og det har været offentligt i CVR-registret. Intet sted står der noget om, at man ikke må have en bestyrelse, så jeg synes, vi bør få klarhed over, hvad man egentlig må. Og hvis man ikke kan have en bestyrelse, så retter vi selvfølgelig ind. Herregud, det er ikke et issue for os, fastslår han og uddyber: 

– For os er konstruktionen en nødbremse, så vi har mulighed for at afskedige en tandlæge, der fx kan være skadelig for patienterne eller Godt Smils brand. Det er endnu aldrig sket, og vi har heller aldrig holdt et eneste bestyrelsesmøde på de 22 klinikker, vi har, siger direktør Anders Bjergegaard.

Direktør: “Selvfølgelig er vi selvstændige”
Heller ikke direktør og grundlægger af Dentist.dk, Mikkel Ro Larsen, der selv er tandlæge, mener, der er noget at komme efter. At ordet “løn” optræder i kontrakten, er en sproglig fejl, siger han. Den rigtige betegnelse er resultatandel.

– Der er tale om en rådgiver, der har lavet en fejl. I de kontrakter, jeg sidder med, findes den fejl ikke, siger han og henviser til, at Dentist.dk har interessentskabskontrakter med 18 tandlæger, som alle er forskelligt formulerede.

Det er os, der er ude og hænge til tørre, men vi føler ikke, vi har gjort noget forkert

Mikkel Ro, Tandlæge og direktør for dentist.dk

Ifølge SKAT skal man for at være selvstændig drive virksomhed for egen økonomisk risiko. Men en passage i kontrakten fritager klinikejeren for at dække underskud i klinikken. Men også her afviser Mikkel Ro Larsen kritikken. Han peger bl.a. på, at klinikejeren som medejer af interessentselskabet løber økonomisk risiko, fordi patienter, ansatte eller udlejere kan rejse krav mod virksomheden.

– Det er ikke noget, du kan løbe fra. Så vi har rigtig svært ved at se, hvordan vi ikke kan være selvstændige. Selvfølgelig er vi selvstændige tandlæger, siger han.

Kun vedtægter godkendes
Kan du forstå, at Tandlægeforeningen mener, der er behov for at få afklaret, om jeres kontrakter lever op til overenskomsten?

– Jeg kan forstå, det er vigtigt at få afklaret, hvordan tingene skal foregå fremadrettet, for der er stor tvivl om, hvordan de gældende regler tolkes og bruges, siger han og fortsætter:

– Vi vil også gerne have afklaring på det her. Det er os, der er ude og hænge til tørre, men vi føler ikke, vi har gjort noget forkert.

Mikkel Ro Larsen peger samtidig på, at Dentist.dk aldrig har forsøgt at hemmeligholde kontrakterne for Tandlægeforeningen.

– Der er fuld åbenhed, og Tandlægeforeningen har sammen med ansøgning om ydernummer derfor også fået interessentskabskontrakterne. Er det mod forventning noget, der skal laves om, når Landssamarbejdsudvalget har kigget på det, så gør vi selvfølgelig også det.

Direktør i Tandlægeforeningen, Joakim Lilholt, slår dog fast, at foreningens ansatte udelukkende tager stilling til vedtægter, når de godkender ansøgninger om ydernummer. Og der har aldrig fundet blåstempling af kontrakter sted i den proces.

– Hvad parterne aftaler indbyrdes i kontrakter, må vi overhovedet ikke blande ind i det. Vi kigger kun på, om virksomhedens vedtægter overholder overenskomsten. Hvis de gør, får tandlægen sit ydernummer. Hvad der ellers er sendt med i en ansøgning, er komplet irrelevant og ryger i skraldespanden. Det er en ren ekspeditionsopgave, vi foretager på vegne af regionerne, siger han.

Han siger samtidig, at foreningen fremover vil gøre det meget tydeligt for ansøgere, at ydernummer kun godkendes på baggrund af vedtægter.

Tandlægeforeningen har desuden bedt Landssamarbejdsudvalget undersøge, om foreningens måde at håndtere ydernummeransøgninger på er korrekt.