ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Detaljen:

Verdensrevolution

Verdens første og eneste MR-scanner udelukkende dedikeret til dental billeddannelse landede i slutningen af juni på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Tekst: Anne Burlund og Lise Wendel Eriksen, AU / Foto: SIMON FISCHEL, AU

En kæmpe kran var på hårdt arbejde, det store vinduesparti var pillet ud og flere mure banket ned, da verdens første og eneste MR-scanner udelukkende dedikeret til dental billeddannelse i slutningen af juni landede på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. 

Verdensnyheden gør Aarhus Universitet førende inden for ’dental-dedikeret’ MRI-billeddiagnostik, og ifølge lektor Rubens Spin-Neto, som har kæmpet i fire år for at få scanneren til Aarhus, er den en kæmpe revolution, der varsler nye tider for forskning i oral radiologi. Fordelen ved MRI (magnetic resonans imaging) er, at patienterne ikke udsættes for ioniserende stråling, og at MR-scanning giver bredere diagnostiske muligheder. 

AU’s MR-scanner er mindre end fx hospitalernes, og så har den i modsætning til andre scannere indbygget kølesystem, så den er mere fleksibel og anvendelig på fx tandlægeskoler. 

Scanneren er en del af en forskningsaftale mellem flere industripartnere, der leverer hardware, og IOOS, der udvikler software og forskning i dental MR-billeddiagnostik. Lektor Rubens Spin-Neto forventer, at ca. 20-25 patienter kan rulles ind i scanneren per uge, og at scanneren – formentlig i en modificeret udgave – på længere sigt kan udbredes til alle tandlægeklinikker. 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE