Folketingsvalg:

7 skarpe til Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne

Valget er lige rundt om hjørnet. Hvad vil politikerne på tandlægeområdet? Og hvordan vil de fremme tandsundheden i Danmark? Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere. Læs Kristendemokraternes bud her.

Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne
Foto: Kristendemokraterne

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?

– I første omgang skal vi have afskaffet omprioriteringsbidraget, så vi stopper de årlige 2 % besparelser på fx uddannelserne. Hvis vi skal finde holdbare løsninger, skal vi samarbejde med alle aktører og tænke kreativt – fx ved at tilbyde bonusser for at flytte til et bestemt område. Vi skal lytte til, hvad Tandlægeforeningen og de studerende siger er barrierer for at flytte til provinsen. Handler det om indtjeningsmuligheder? Eller om ægtefællen kan finde job? Det er vigtigt, at vi tænker helhedsorienteret og giver gulerødder og ikke pisk.

Skal der åbnes op for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

– Ja, det vil grundlæggende være vores indstilling. Det kunne fx være tandlæger, der uddanner sig i en mere administrativ retning. Vi er åbne for alternative løsninger, men det er vigtigt at fastholde patientrettighederne, så vi sikrer en høj kvalitet. Men vi er ikke ideologisk fastlåst på at bevare strukturen, hvor en tandlæge ejer klinikken.

Knap 73 % af danskerne mener, ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2017, at Danmark bør bruge flere af sundhedsvæsenets samlede ressourcer til offentlige tilskud til tandbehandling. Vil du arbejde for, at der bliver tilført flere penge til voksentandplejen?

– Ja, det har vi i vores program allerede. Det er vigtigt for at skabe større lighed i sundhed. Flere lidelser kan være forårsaget af tandproblemer og omvendt, så vi er generelt imod brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Derfor er vi også ærgerlige over, at der blev skåret på det offentlige tilskud til voksentandplejen – og det vil vi gerne rette op på, hvis vi kommer i Folketinget.

Skal unge op til 24 år tilbydes gratis tandpleje mod 18 år i dag?

– Ja! Det er vigtigt at skabe gode vaner. Der er mange forandringer i de unges liv, når de fylder 18 år. De flytter hjemmefra og har pludselig mange udgifter, og så er det nemt at springe tandlægen over. Men det kan blive dyrt i den lange ende – både for den enkelte og samfundet, så at tilbyde gratis tandpleje til de unge vil være penge, der er givet godt ud.

Hvordan vil I komme den store sociale ulighed indenfor tandsundhed til livs?

– Penge er selvfølgelig en vigtig brik, men der skal også information og oplysning til, da man kan komme et godt stykke hen ad vejen ved at forebygge.

Danskerne i dag betaler omkring 80 % af tandlægeregningen selv. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og hvordan?

– Ja, det er gået den forkerte vej på brugerbetalingen. Vi skal kigge på prioriteringen i vores samfund. Nogle partier vil gerne give mange skattelettelser, men vi synes, der er noget at rette op på i vores kernevelfærd – fx sundhedsvæsenet. Når regeringen har 6 mia. kr. til en sundhedsreform, synes vi, at pengene skal bruges på reelt indhold og forbedringer i stedet for på strukturændringer som nedlæggelse af regionerne. Vi skal have lighed i sundhed i centrum – både geografisk og socialt.

Vil I stadig lægge vægt på, at priserne og tilskud til ydelser til voksentandplejen baseres på en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og det offentlige?

– Ja, det var vældig trist, at det skulle komme dertil, at overenskomsten blev opsagt sidste år. Det er det samme billede, vi så med lærerne i sin tid, hvor en faggruppe får trukket en lov eller reform ned over hovedet. Så selvfølgelig skal tandlægerne også have en overenskomst igen.