Dansk forskningsnet:

CAD/CAM-broer har samme kanttilslutning som traditionelt fremstillede broer

Kanttilslutningen er den samme som ved traditionelt fremstillede broer, men spaltebredden ved CAD/CAM-teknikkerne var betydeligt større end angivet af fabrikanterne.

Illustration: Claus Lunau

Forskere fra Niom og universitetet i Oslo har foretaget en laboratorieundersøgelse af kanttilslutningen af treleddede broer, som er fremstillet enten med CAD/CAM-teknik eller traditionel støbeteknik. På fantom blev der præpareret til bro fra 1. molar til 1. præmolar i overkæben. Efter digitalt aftryk blev der fremstillet metalskeletter til metalkeramiske broer med traditionel støbeteknik og med fem forskellige CAD/CAM-systemer. Der blev fremstillet tre broer med hver teknik. Bredden af cementspalten omkring restaureringerne blev efterfølgende målt 64 steder på 1. molar og 57 steder på 1. præmolar ved hjælp af triple-scan-teknik. Der blev ikke konstateret væsentlige forskelle i spaltebredden ved de seks undersøgte metoder; men generelt var spaltebredden ved CAD/CAMteknikkerne betydeligt større end angivet af fabrikanterne.

 

Dahl BE, Dahl JE, Rønold HJ. Internal fit of three-unit fixed dental prostheses produced by computer-aided design/computer-aided manufacturing and the lost-wax metal casting technique assessed using the triple-scan protocol. Eur J Oral Sci 2018;126:66-73.

Kommentarer