ANNONCE
Annonce

Computerstyret analgesi i den danske børne- og ungdomstandpleje

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 26.11.2015

Introduktion – Computerstyret analgesi har eksisteret i en del år og anvendes i danske kommunale tandplejer, men opgørelser af erfaringer med metodens anvendelse og eventuelle bivirkninger er begrænset. Formål – At undersøge brugen af computerstyret analgesi i kommunal tandpleje og behandlerens observationer af metodens anvendelighed og eventuelle bivirkninger. Materiale og metoder – Spørgeskemaer blev sendt til alle 88 kommuner med kommunale tandplejer, hvoraf 43 (49 %) ledere returnerede spørgeskemaerne. I 27 (63 %) af disse kommunale tandplejer var der sammenlagt 72 tandlæger, der benyttede metoden. Resultater – Behandlerens professionelle erfaring (års ansættelse) som tandlæge synes ikke at have nævneværdig betydning for, hvor anvendelig tandlæger fandt, at metoden var. Kun ni ud af 72 tandlæger (13 %), havde observeret bivirkninger en eller flere gange i forbindelse med brugen af computerstyret analgesi. En betydelig del af tandlægerne (94 %) angav, at de fandt metoden let anvendelig, men kun 16 % af tandlægerne angav, at de aldrig havde behov for at supplere med anden form for smertekontrol. Konklusioner – Computerstyret analgesi er en anvendt metode i danske kommunale tandplejer. Forskellige former for bivirkninger og af og til et behov for supplement med en anden form for smertekontrol blev rapporteret.

The use of computerized anaesthesia in Danish municipal dental health services: Introduction – Computerized anaesthesia has been available for some years and is used in Danish municipal dental health services, but reports on experiences with the use of the method and possible side effects are scarce. Objective – To study the use and experience of computerized anaesthesia in Danish municipal dental health services, as reported by the dentists, including possible side effects of the method. Study design – Questionnaires were sent to 88 Danish municipal dental health services. Forty-three (49%) responded and in 27 (63%) of the services 72 dentists used the method and filled in and returned the questionnaire. Results – The number of years working as a dentist did not seem to have an impact on how easy or difficult it was to use the system. Among the dentists using the technique (n=72), only 9 (13%) reported side effects. The majority of the participating dentists (94%) found the method easy to use; but only 16% reported that they never had to supplement this with other analgesic methods or types of anaesthetics in order to achieve sufficient pain control. Conclusions – Computerized anaesthesia is used in the Danish municipal dental health services. Various side effects and usually a need for supplementary analgesia to obtain sufficient pain control were reported.

Kommentarer
ANNONCE