Danskerne får meget tandsundhed for pengene

Vi har høj brugerbetaling og bruger relativt få penge på tandplejen, men vi klarer os alligevel godt i forhold til tandsundhed. Ny rapport fra VIVE undersøger brugerbetaling i syv europæiske lande.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak

Danske patienter betaler en større andel af tandlægeregningen af egen lomme sammenlignet med tyskere, svenskere og nordmænd. Det viser en ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Her sammenligner forskningscenteret brugerbetalingsmodeller i syv europæiske lande og kommer frem til, at Danmark ligger i toppen, kun overgået af Spanien.

Fx betaler tyskere 26 % og svenskere 60 % af udgifterne til voksentandpleje via egen pengepung, mens vi i Danmark ligger på 73 %. Samtidig skraber Danmark bunden, når man ser på, hvor stor en del af de samlede sundhedsudgifter, vi bruger på tandpleje. Her ligger Danmark på 4,4 %, mens svenskerne bruger 6,9 % og tyskerne 7,3 %.

Alligevel er vi godt placeret, når det kommer til tandsundhed. Og det får seniorprojektleder Lone Bilde fra VIVE til at konkludere, at det danske tandplejesystem set med cost-benefit-briller fungerer godt.
– Vi får forholdsvis meget tandsundhed for pengene sammenlignet med de andre lande, siger hun og fremhæver desuden, at danskere også er bedre end svenskerne til at besøge tandlægen jævnligt.

Brugerbetaling rammer skævt
Lone Bilde peger dels på, at vi igennem mange år har satset på at uddanne befolkningen til at passe på deres tænder som en del af forklaringen på succesen. Samtidig er vores tilskudssystem indrettet til at understøtte hyppige tandlægebesøg.

I Sverige og England ser man en tendens til, at folk “samler sammen”, til de er behandlingskrævende nok til at få dækket større behandlinger, forklarer Lone Bilde. Det skyldes et system, der først træder ind og betaler toppen af tandlægeregningen, når den rammer en vis højde.

– Det har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. Svenskerne har forsøgt at lappe på det, men de har ikke løst problemet, siger hun.

VIVES RAPPORT

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har for nylig udgivet del 2 af tre rapporter om brugerbetaling og efterspørgsel i tandplejen. Den sammenligner brugerbetaling og tilskudssystemer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland og Spanien.

I rapporten konkluderer VIVE bl.a. at:

  • Det især er lavindkomstgrupper, der påvirkes af ændringer i brugerbetalingen, som får indirekte effekt på udsatte gruppers tandsundhed. Det gælder også unge.
  • Danmark har det næsthøjeste brugerbetalingsniveau – kun overgået af Spanien.

Social slagside
Ulighed i adgang til tandlægen er også et centralt emne i rapporten. På trods af den høje brugerbetaling har Danmark formået at holde en relativt lav ulighed i, hvor ofte folk fra forskellige indkomstgrupper går til tandlæge, forklarer Lone Bilde. Men hun understreger samtidig, at brugerbetaling har social slagside – og det gælder i alle de syv lande, VIVE har med i rapporten.

– Der er mindre grupper, der ikke går ret ofte til tandlæge. Det er det samme i alle lande uanset tilskudsmodel. Og det skyldes i høj grad brugerbetalingen, siger hun. Det rammer især borgere, som falder udenfor de ordninger, der hjælper de allersvageste grupper. Altså borgere med svag økonomi, som alligevel ikke er berettiget til hjælp.

Sammenligner man Danmark og Tyskland – som har den laveste brugerbetalingsandel – er der da også markante forskelle. Kun 7 % af tyskerne fortæller, at årsagen til ikke at gå til tandlægen er, at det er for dyrt. For danskerne er tallet 26 %.

Nye tal fra Eurostat – som ikke er med i rapporten – viser samtidig, at 3,7 % af danskerne oplever at have udækkede behov for tandpleje. I Tyskland er tallet 0,6 %.

Ødelægger vi noget, som fungerer?
Sundhedsministeriet er i gang med at udarbejde forslag til ny model for voksentandplejen. Lone Bilde mener, det er væsentligt at overveje, hvordan vi skruer på brugerbetalingen. Det er nemlig ikke omkostningsfrit for tandsundheden, når brugerbetalingen øges.

– Man kan godt bruge brugerbetaling som et finansieringsinstrument, men man skal være opmærksom på, at det kan være med til at øge uligheden i adgangen til tandpleje og dermed også tandsundheden, siger hun.

Man kan godt bruge brugerbetaling som et finansieringsinstrument, men man skal være opmærksom på, at det kan være med til at øge uligheden i adgangen til tandpleje og dermed også tandsundheden

LONE BILDE, Seniorprojektleder, VIVE

Hun peger også på, at svenske politikere har valgt at åbne statskassen og mindske brugerbetalingen i erkendelse af, at den har uheldige effekter. Unge helt ind til det 23. år skal være dækket af gratis tandpleje fra 2019 i Sverige, og samtidig sænkes aldersgrænsen for tilskud til diagnostiske undersøgelser for ældre svenskere fra 75 til 65 år. Men hvor meget trænger den danske tandpleje overhovedet til at blive reformeret, hvis vi på trods af høj brugerbetaling har et system med relativt god tandsundhed og et udgiftsniveau, hvor tandplejen udgør en lille del af sundhedsomkostningerne?

– Vi har faktisk et system, som fungerer ret godt. Det betyder ikke, at det ikke kan gøres endnu bedre, men man skal måske være varsom med, hvad man ændrer på. Vi kan lade os inspirere af de andre lande, men skal nok passe på med at tage nye indsatser ukritisk til os, siger Lone Bilde.

Kommentarer