ANNONCE
Annonce
COVID-19:

De krav gælder nu

Kravene til tandklinikkernes corona-forholdsregler ændrer sig løbende. Her kan du blive opdateret på hvilke krav, der gør sig gældende nu. 

7 ting, du skal vide om klinikkens drift
 

1. Du kan behandle alle patienter – som ikke har konstateret eller har symptomer på COVID-19, og der er ikke krav om test før nogen former for tandbehandling.

2. Du skal sikre, at alle dine patienter, der kommer på klinikken, er informeret om ikke at møde op, hvis de har symptomer på COVID-19. Du bestemmer selv, hvordan du sikrer denne information – ansvaret er dit.

3. Du skal have en plakat fra SST om disse forholdsregler ved indgangen til klinikken.

4. Du må sætte patienter til med det interval, du vurderer, uanset om de er grønne, gule eller røde, og du kan anvende onlinebooking.

5. Du skal sikre, at der er mulighed for, at der er 1 meter mellem patienterne i venteværelset, og der må ikke være blade, aviser og legetøj m.v. i venteværelset, som ”genanvendes”.

6. Du må udføre alle behandlinger – også med anvendelse af ultralyd – og uden medhjælp.

7. Du skal anvende stærksug og salivaejektor, hver gang der anvendes aerosoler – og du skal overveje, om det er muligt at anvende kofferdam.

 

4 ting, du skal vide om kravene til hygiejne
 

1. Alle krav i NIR gælder.

2. Du skal anvende engangsplastforklæde – med eller uden ærmer, hvis der dannes aerosoler – trefunktionssprøjten er aerosoldannende.

3. Kun hvis der er reelle forsyningsvanskeligheder, kan man vælge at skifte alt kliniktøj, bluse og bukser efter hver patientbehandling i stedet for engangsplast forklæder.

4. Kliniktøj skal have korte ærmer – og derfor udføres ”håndhygiejne” op til ærmekant.
 

Emner

ANNONCE