ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
2021:

Det klikkede I mest på

Smerter i kæbeleddet, tidlige tegn på COVID-19, en klinikejer med et stort erstatningskrav hængende over hovedet og PA-klassifikationer. Det var de artikler, I fandt mest interessante i 2021. Læs eller genlæs de fem mest klikkede historier i det forgangne år.

Dato: 03.01.2022

I er vilde med guides. Endnu engang er det en af bladets faste og populære formater - nemlig guiden - der topper listen over de mest læste historier i 2021. Guiden: "Det skal du vide om smerter i kæbeleddet" blev læst af mere end 7.000 og giver et overblik over udredning og behandling af kæbeledssmerter. Vidste du fx, at hver 10. har kroniske kæbeledssmerter, og op imod 16 % angiver, at de har haft ondt i kæbeleddene inden for den seneste måned? Også femtepladsen indtages af en guide, nemlig "Ny retningslinje for PA-behandling: Her er de vigtigste budskaber".

COVID-19 fyldte også i spalterne i det forgange år. Fire ud af fem patienter med COVID-19 oplever, at deres smagssans bliver påvirket under infektionen. Og mange af jer ønskede at blive klogere på dette tidlige tegn på COVID-19, hvilket gjorde historien til den næstmest læste i 2021.

Også historien om en klinikejer, der er anklaget for uretmæssigt opslag i FMK og har et stort erstatningskrav hængende over hovedet, trak mange læsere og indtog en tredjeplads over årets mest læste historier. 

Fjerdepladsen indtages af artiklen om kliniske retningslinjer for behandling af parodontitis. Artiklen er dog fra november 2018, men blev aktuel ifm. årets Symposium om netop parodontologi. 

Læs eller genlæs de fem mest klikkede historier herunder.

 

TOP 5 OVER MEST LÆSTE HISTORIER I 2021:

1. Det skal du vide om smerter i kæbeleddet

2. Smagsforstyrrelser er tidligt tegn på COVID-19

3. "Jeg ønsker virkelig ikke, at nogen skal havne i min situation"

4. Ny klassifikation af parodontal sygdom

5. Ny retningslinje for PA-behandling: Her er de vigtigste budskaber

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE