ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Patienter med kæbeledsartrose:

Det skal du være opmærksom på

Få overblik over, hvad du bør vide om diagnose og behandling, når du har en patient i stolen med kæbeledsartrose.

De mest almindelige gigtlidelser i kæbeleddet er den degenerative artrose (slidgigt), som er en lokal tilstand. Forekomsten hos den voksne danske befolkning er ca. 3 % og størst hos kvinder. Hyppigst i aldersgruppen over 50, og lidelsen regnes for en temporomandibulær dysfunktion (TMD).

Få indblik i tre vigtige forhold om diagnose og behandling af professor Merete Bakke fra Tandlægeskolen i København.

Diagnose

1. Kæbeledsartrosen er ofte forudgået af en biomekanisk lidelse i form af anterior discusdisplacering med knæk og låsning i kæbeleddet. Artrosen kan være idiopatisk eller sekundær fx efter et traume på kæben og skyldes en ubalance mellem nedbrydning og reparation. Den er karakteriseret ved knogleforandringer og destruktion af ledhoved og kranielle ledflader.

2. Artrosen kan opdeles i to faser, en aktiv fase med artralgi, der optræder unilateralt, og som kan vare et par år, og en kronisk ”udbrændt” fase uden artralgi, men med let reduceret gabeevne, men ellers stort set normaliseret funktion.

3. Den er endvidere anamnestisk og klinisk karakteriseret ved krepitation under kæbebevægelser samt billeddiagnostisk (CBCT eller evt. OP) ved subkondrale cyster, erosioner, sklerosering og/eller osteofyt.

Behandling

1. I den behandlingskrævende aktive og smertevoldende fase af kæbeledsartrosen omfatter den standardiserede, evidensbaserede behandling en farmakologisk NSAID-kur (moderat smertestillende effekt på artralgi) eller evt. paracetamol efter behov (lav til moderat effekt).

2. Endvidere kan en stabiliseringsskinne (RFS; høj til moderat effekt på TMD­smerter) samt evt. strækøvelser (fx gabe­vippe­øvelser) foreslås.

3. Der er ingen indikation for bidslibning eller okklusal korrektion, og oral rehabilitering bør ikke udføres, før artrosen er ”udbrændt”.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE