ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Månedens BUT-ydelse:

”Førstegangsbesøg”-ydelsen

Ydelsen ”Førstegangsbesøg” anvendes helt specifikt, som navnet beskriver, første gang du ser patienten på klinikken, men der er undtagelser for brugen, som kan forvirre mange. Læs her, hvordan du bruger ydelsen korrekt.

BAGGRUND: Overenskomst for tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger (BUT) mellem Tandlægeforeningen og Kommunernes Landsforening er for mange af ydelserne identiske med de ydelser, som der gives tilskud til i voksentandplejen. Dog er der en håndfuld af ydelser, som er helt specielle for målgruppen og BUT. Ydelsen ”Førstegangsbesøg” er en af dem og anvendes helt specifikt, som navnet beskriver, første gang du ser patienten på klinikken, men der er undtagelser for brugen, som kan forvirre mange. 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Du kan kun anvende ydelsen ved barnets første besøg hos tandlægen, hvor der optages en generel medicinsk og social anamnese samt foretages diverse odontologiske registreringer, der muliggør en sufficient journaloptagelse for en ny patient på klinikken. Af BUT fremgår samtlige elementer i ydelsen. Du er kun berettiget til honorar for førstegangsbesøg én gang, og ydelsen kan ikke anvendes, hvis du har modtaget journal, røntgenbilleder, indberetningskopier (OCR­-bilag) og andet relevant materiale vedrørende barnet/den unge første gang, den pågældende modtages i behandling i henhold til overenskomsten. Ligeledes kan du heller ikke anvende ydelsen ved senere tandlægeskift, da oplysningerne fra dette forudsættes at følge barnet til den nye tandlæge. 

OG HUSK: Førstegangsbesøg inklusive journaloprettelse (ydelseskode 0205) indeholder ikke en klinisk undersøgelse af patienten, og du er derfor berettiget til at tage den sammen med en SU. 

Er du i tvivl eller har behov for yderligere rådgivning, så kontakt Tandlægeforeningen på fagliginfo@tdl.dk

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE