ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Fagstafetten:

Gør op med myterne om SU-løn og hyppige søndagsvagter

Læs med i denne måneds fagstafet, hvor Christian Lund Axelgaard svarer på spørgsmålet: Hvad skal der til, for at flere vælger at specialisere sig i fx kæbekirurgi?

Tekst: Bearbejdet af Kim Andreasen / Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Christian Lund Axelgaard, 32 år

Uddannet tandlæge i Aarhus i 2016

Uddannelsestandlæge, Tand-, mund- og kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Martin Dahl spørger:

Hvad skal der til, for at flere vælger at specialisere sig i fx kæbekirurgi?

– Da jeg studerede, havde de fleste af mine studiekammerater en idé om, at de gerne ville specialisere sig. Men tallet faldt i takt med, at de kom ud på arbejdsmarkedet, og det ender jo med, at der er relativt få, der gør det.

Det mister ikke nødvendigvis lysten. Det er mere troen på, at det kan lade sig gøre, når man begynder at få familie, og i øvrigt gerne vil opretholde en vis levestandard.

Mange tror, at man stort set skal tilbage på SU, hvis man er uddannelseslæge. Og så hersker der også en opfattelse af, at man altid skal arbejde på skæve tidspunkter, og at det ikke kan forenes med at være en børnefamilie. Vi må gøre op med myterne om SU-løn og hyppige søndagsvagter, hvis vi skal have flere til at specialisere sig. Nu kan jeg jo kun tale om kæbekirurgi i Aarhus, men her er tingene i hvert fald anderledes, end hvad jeg havde forventet – og på den positive måde.

Der er lidt mere action i hverdagen

Christian Lun Axelgaard, uddannelsestandlæge

Hvordan anderledes?

– I forhold til, hvad jeg havde hørt om fx hård vagtbelastning og dårligt arbejdsmiljø. Selvfølgelig er det ikke et 8-16 job hver dag. Der er da aften- og natarbejde, men man kan sagtens have familie – jeg har selv tre børn - og stadig gøre det godt på arbejdet og bruge den nødvendige tid. Jeg synes, at det er meget mere spændende at arbejde her end i praksis. Fx ser vi mange forskellige og specielle patienter, som man aldrig ville møde på en privat klinik.

Hvad er det for nogle specielle patienter?

– Noget af det, der gør størst indtryk på mig, er de akutte patienter. Vi fik en ung pige ind på intensivafdelingen efter en alvorlig trafikulykke. Ud over at hun var hårdt kvæstet, blødte hun også kraftigt fra mund og svælg. Det var jeg med til at få stoppet, så hendes liv kunne reddes.

Det var selvfølgelig et helt særligt tilfælde. Til daglig behandler vi fx patienter med slimhindesygdomme, cancerpatienter og ganespaltepatienter. Og så har vi også bløderpatienter, hvor vi i tæt samarbejde med lægerne på Klinik for Koagulation lægger en plan for de særlige forholdsregler, der skal tages, når de skal have foretaget et indgreb.

I det hele taget samarbejder vi meget med andre af hospitalets afdelinger og specialer, og det synes jeg er interessant.

Tag nu lige og bliv tandlæge først

Hvorfor har du valgt at specialisere dig i kæbekirurgi?

– Fordi du hurtigt kan gøre en forskel for mennesker med store smerter. Kommer der en patient ind med en brækket kæbe, kan du fikse den, og selv om der selvfølgelig er et forløb efterfølgende, oplever patienten hurtigt en markant forbedring. Jeg kan gode lide at behandle akutte patienter, og at der er lidt mere action i hverdagen.

Jeg besluttede mig ret tidligt i min uddannelse for, at jeg ville være kæbekirurg. Så talte jeg med den kæbekirurg, som arbejdede hos min mor, som også er tandlæge. Han sagde: ”Tag nu lige og bliv tandlæge først”. Så var jeg ude og være tandlæge og prøve forskellige ting.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man gør sig nogle erfaringer som tandlæge og kommer ud at arbejde med mange discipliner indenfor tandlægefaget, inden man specialiserer sig.

Hvad er du fagligt optaget af?

– Ortognatkirurgien. Jeg er knap halvvejs i forløbet, så jeg får nu lov at udføre dele af operationen under supervision af en overtandlæge. Det har været et stort spring pludselig selv at skære kæberne fra hinanden. Synes faktisk det er noget af det sværeste at skulle overskride sine egne grænser og kaste sig ud i de store og komplicerede indgreb. Men hvis man ikke presser sig selv, bliver man jo ikke dygtigere.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

– En af mine venner, Bjarke Juul Larsen, har sammen med en anden af mine venner købt en klinik. Det er første gang, de prøver det. Jeg vil gerne spørge ham om, hvilke udfordringer, man møder, når man bliver klinikejer første gang.

Christian Lund Axelgaard spørger:

Hvad er udfordringerne, når man som tandlæge køber en klinik første gang?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE