ANNONCE
Annonce
NKR:

Gult chok

Hvorfor så mange gule patienter? Og hvorfor så stor stigning i tandrodsrensninger og IFB? Sundhedsstyrelsen er overrasket. Men hvem har egentlig ansvaret, og er stigningerne i bestemte ydelser overhovedet et problem? Tandlægebladet har spurgt Sundhedsstyrelsen.

Tekst: Anders Klebak, freelancejournalist / Illustration: Flemming Dupont

FLERE TANDRODSRENSNINGER

119.110 flere patienter modtog en eller flere tandrodsrensninger i 2016 end i 2012. 

Samlet set fik 474.010 patienter en eller flere tandrodsrensninger i 2016. 
I 2012 var det 354.900 patienter.

903.392 flere patienter modtog IFB i 2016 end i 2012.

FÆRRE RODBEHANDLINGER OG FYLDNINGER

9.731 færre patienter modtog en eller flere rodbehandlinger i 2016 end i 2012.

225.746 færre fyldninger blev lavet i 2016 end i 2012.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvorfor lander næsten fire ud af fem patienter i gul kategori, når de er hos tandlægen? Det er blandt de spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen har søgt svar på i den nye evaluering af Den Nationale Kliniske Retningslinje vedr. indkaldeintervaller.

Og svaret herpå er ikke entydigt. Mange af de gule patienter skyldes låsninger i journalsystemerne, som tandlægerne ingen indflydelse har på, lyder det fra styrelsen.

– Vi tror, en stor del af de gule patienter kan forklares med, at patienter, som fx skal have repareret tandfyldninger, bliver indplaceret som gule. Men vi kan ikke se, hvor mange af dem der også har aktiv sygdom, siger Kirsten Hansen, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Hun har ikke noget bud på, hvor mange gule patienter der skyldes låsninger, og hvor mange tandlægerne ”fejlplacerer”, men nøjes med at konstatere, at det er “begge dele”.

Den konklusion bygger på en gennemgang af journaler fra otte tandlæger, som viser, at nogle patienter mangler tilstrækkelig diagnostik, vurdering af risikofaktorer og registrering af blødningsgrad ved gingivitis. 

Kirsten Hansen medgiver, at det er et lille udpluk, som ikke “nødvendigvis er repræsentativt”. 

– Der er nogle metodemæssige forbehold. Det er der ikke nogen tvivl om. Men det har vi også gjort opmærksom på i rapporten, siger hun. 

Burde I så have været mere forsigtige i jeres konklusioner?

– Nej, for vi har baseret vores konklusioner på de kvantitative data. Så jeg synes, at vi har et fornuftigt grundlag.

Forløbsdiagram forklarer IFB-stigning

De kvantitative data, som består af udtræk af ydelsesaktivitet, siger dog intet om, hvordan tandlægerne i praksis bruger retningslinjen til at placere patienter i de tre grupper. 

Til gengæld viser tallene en stor stigning i IFB-ydelsen, som også har overrasket Sundhedsstyrelsen. Her er løsningen dog tættere på styrelsen selv end på tandlægerne. Kirsten Hansen peger nemlig på styrelsens eget forløbsdiagram som forklaring: 

– Forløbsdiagrammet i retningslinjen kan have givet den misforståelse, at IFB er en forudsætning for andre ydelser. Det er ikke tilfældet, og vi vil derfor præcisere forløbsdiagrammet, siger hun.

Tandrodsrensninger: SST kender ikke det rette niveau

Derimod er stigningen i tandrodsrensninger sværere at forklare ifølge Sundhedsstyrelsen. 

– Vi kan ikke se nogen stigning i sygdomsmønsteret i befolkningen, der skulle pege på et behov for flere tandrodsrensninger, siger sektionslederen.

Styrelsens undren er baseret på, at ydelsen har været i overenskomsten i mange år, og at den kliniske retningslinje anbefaler de behandlinger, som allerede stod i overenskomsten. Derfor mangler der en faglig forklaring på stigningen, siger Kirsten Hansen:

– Det eneste, vi kan sige, er, at der kan være sket en øget opmærksomhed på området i forbindelse med, at vi har lavet vores retningslinje. 

Hvis der er tale om øget opmærksomhed, gør tandlægerne vel ikke noget forkert?

– Nej, men så var der et problem tidligere. For patienterne havde stadig brug for tandrodsrensninger. Vores vurdering er, at det ikke kan forklare den meget store stigning, der har været på området. 

Men I kan ikke se, om der er noget forkert i den måde, tandlæger gør det på nu?

– Nej, det eneste, vi kan, er at konstatere en stor stigning, som vi ikke kan forklare. Hvad det rette niveau er, kan vi ikke sige noget om, fordi vi jo ikke har nogen baseline. 

Ingen dokumentation for over- eller underbehandling

Sundhedsstyrelsen beskriver i rapporten, at man hverken kan pege på under- eller overbehandling ud fra de kvantitative data. Tværtimod er der god sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens forventninger til sygdom i befolkningen og antallet af patienter, der bliver behandlet for de forskellige sygdomme. 

– Men det betyder ikke, at den enkelte patient får de ydelser, patienten skal have. Eller får flere ydelser. Der er bare nogle ydelser, vi undrer os over en stigning i, siger Kirsten Hansen.  
 

Anbefalinger skal reducere gule tænder

Sundhedsstyrelsen har lavet en række anbefalinger og forventer, at ca. 30-35 procentpoint bliver flyttet fra gul til grøn kategori, når
de er ført ud i livet. I 2016 var fordelingen 16 % grønne, 77 % gule og 7 % røde.
 

Sådan lyder anbefalingerne:
 

  • Danske Regioner (DR) skal holde øje med
    aktiviteten i diagnostiske undersøgelser og
    fokuseret undersøgelse og patientfordelingen.
     
  • DR og TF skal rette op på låsninger i journal-systemerne, så kun patienter med aktiv sygdom er placeret i gult og rødt spor.
     
  • Tandlægerne skal præcisere blødningsgrad
    ved gingivitis og undersøge, om patienten
    kan følges i grønt spor.
     
  • Sundhedsstyrelsen skal præcisere forløbs-diagrammet, så det fremgår, at IFB
    ikke er forudsætning for andre ydelser.
     
  • TF og DR skal informere tandlægerne om,
    at IFB kun skal ydes efter behov.
     
  • TF og DR skal drøfte muligheder for
    ophævelse af binding ved nimånedersreglen
    for fokuseret undersøgelse.
Kommentarer
ANNONCE