ANNONCE
Annonce
Kontrolstatistik:

Har de overhovedet læst, hvad vi har skrevet?

Mikkel Østergaards og Susan Damgaards klinik i Brøndby Strand ligger midt i et udsat boligområde. Mange af deres patienter kommer sjældent til tandlæge og har store behandlingsbehov. Alligevel har Region Hovedstadens Samarbejdsudvalg bedt dem bringe klinikkens ydelsesforbrug ned, så det afviger maks. 25 % fra landsgennemsnittet. 

Tekst: Anders Klebak, freelancejournalist / Foto: Thomas Nielsen

Vi føler os som en lus mellem to negle. Vi skal behandle de sygdomme, vores patienter kommer med, men vi må ikke alligevel, fordi vi bruger for mange tilskudskroner ifølge samarbejdsudvalget, siger tandlæge Susan Damgaard, som sammen med Mikkel Østergaard ejer Tandlægerne Brøndby Strand.

Samarbejdsudvalget mener, at klinikken har et overforbrug af ydelser – især på PA-området. Afvigelsen skal ned fra nuværende 45,6 % over landsgennemsnittet til maksimalt 25 % over. Og det skal ske senest efter nytår. Ellers får tandlægerne ikke længere tilskud for den andel, som overstiger 25 %. 

Massivt behandlingsbehov
Men klinikken ligger i et område med mange socialt udsatte. Nærmere bestemt i ”2660 Brøndby Strand”, som er det første postnummer i Danmark, hvor andelen af indvandrere overstiger andelen af etniske danskere. Derfor er det med god grund, at klinikkens ydelsesforbrug er højt, forklarer Mikkel Østergaard.

– Godt halvdelen af vores patienter har anden etnisk baggrund end dansk. Mange står udenfor arbejdsmarkedet. Vi har patienter med misbrug og andre livsstilsfaktorer, som påvirker deres sundhed. Vi har med andre ord en stor patientgruppe med et massivt behandlingsbehov, siger han. 

De to klinikejere har forsøgt at overbevise udvalget om, at forbruget er rimeligt med henvisning til patientgruppen. Men forgæves. I afgørelsen konstaterer udvalget blot, at forbruget er bemærkelsesværdigt højt. Det fremgår ikke, hvordan udvalget ser på patientgrundlagets betydning. Og det undrer Susan Damgaard.

Vi bliver reelt straffet for vores beliggenhed

Susan Damgaard, Klinikejer tandlægerne brøndby strand 

– Da vi så deres svar, tænkte vi, “har de overhovedet læst, hvad vi har skrevet?” De forholder sig på ingen måde til vores patientsammensætning. Man skulle tro, at når de udtager os til undersøgelse, så er det for at undersøge, hvad grunden er til, at vi overskrider. Ikke for at give et forudbestemt svar, siger hun. 

“Straffet for beliggenhed”
I stedet for at tage stilling til klinikkens forklaring, skriver udvalget i afgørelsen en række punkter, hvor de undrer sig over forbruget, fortæller Susan Damgaard. Hun peger fx på, at udvalget er forundret over, at klinikken ikke har flere kirurgiske parodontalbehandlinger, når der generelt er mange PA-patienter i klinikken.

– Men i de kliniske retningslinjer står det meget klart, at patienten skal kunne holde tandhygiejnen selv. Det kan mange af vores patienter ikke. De kommer først, når de har ondt. Mange skal vi tale med gennem tolk, og der er kulturelle barrierer, som gør det meget svært at trænge igennem med tandhygiejnebudskaber, siger hun.  

Susan Damgaard kalder situationen for uacceptabel: 

 – Vi bliver reelt straffet for vores beliggenhed. Hvis vi både skal overholde en 25-procentsgrænse og de kliniske retningslinjer, er vi enten nødt til at arbejde gratis, sige til vores patienter, at vi ikke kan behandle dem, eller skifte vores patienter ud. Det er en mærkelig måde at køre et sundhedssystem på. 

Klinikejerne har anket sagen til Landssamarbejdsudvalget og forventer en afgørelse i november. 

Afvigelse: 45 % 

Kommentarer
ANNONCE