ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Voksne patienter med obstruktiv søvnapnø:

Her er 3 behandlinger

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er den hyppigste søvnrelaterede respirationsforstyrrelse med omkring 70.000 tilfælde i Danmark. OSA skyldes gentagne obstruktioner i svælget, og de største risikofaktorer er fedme og forhold, som reducerer pladsforholdene i pharynx. Her er tre behandlinger, du som tandlæge kan informere din OSA-patient om.

1.

Mange patienter med OSA har gavnlig effekt af behandling med CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), men som tandlæge kan du informere om en mandibelfremførende tandbøjle (mandibular advancement device, MAD) som evidensbaseret alternativ.

MAD anvendes mest ved let til moderat OSA, samt hvis patienten har problemer med CPAP-brug.

Da MAD er en aktiv bøjle, vil der ofte forekomme bivirkninger.

For at undgå disse og for at opnå optimal effekt af MAD skal der laves en grundig diagnostik af de dento-kranio-faciale forhold efterfulgt af fagkyndig fremstilling og kontrol af MAD.

MAD-behandling og kontrol bør foregå i et tværfagligt samarbejde med læge.

2.

Ved forstørrede tonsiller kan tonsillektomi have gavnlig effekt på især børn, men også voksne med OSA.

Den såkaldte snorkeoperation, uvulo-palato-pharyngoplastik, med laser eller radiobølgekirurgi er frarådet pga. potentielt alvorlige bivirkninger og dårlig evidens for god langtidseffekt.

3.

Kirurgisk maxillomandibulær fremføring er indiceret ved moderat til svær OSA, hvor anden behandling er fejlet, eller hos OSA-patienter med kranio-faciale anomalier.

Behandlingssuccesen kan være den samme som ved CPAP, men hos nogle patienter er der aftagende behandlingseffekt.

Kilder

Liselotte Sonnesen, professor MSO, specialtandlæge i ortodonti, dr.odont. ph.d., leder af Specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti og Odontologisk Søvnklinik og , Specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Knappe S, Sonnesen L. Mandibular positioning techniques to improve sleep quality in patients with obstructive sleep apnea: Current perspectives. Nat Sci Sleep 2018;10:65-72.

Schwartz K, Ingerslev J, Petersen SK, Thorn JJ. Behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø-syndrom. Ugeskr Læger 2021;183:V07200501.

Petri N, Berg S. Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser. Tandlægebladet 2021:125:328-36

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE