Guide:

Hold øje med pigmenteringer i mundslimhinden - de kan være maligne

Pigmenterede forandringer i mundslimhinden kan være tegn på almensygdomme, der kræver nærmere udredning. I værste fald kan det også være en malign tilstand som fx malignt melanom, der har dårlig prognose. Her er faresignalerne, du bør kende.

Tekst: Tandlæge, DR.Odont Bjarne Klausen

Hvordan opstår pigmenteringerne?
Melanin bliver produceret af melanocytter og nævusceller. Via vesikler i melanocytternes dendritter bliver melaninet ført til keratinocytterne, hvor det bliver udskillet via små vesikler, og det resulterer i pigmentering.

Multiple pigmenteringer er som regel harmløse
Fysiologisk pigmentering af mundslimhinden er meget udbredt hos personer med mørk hudfarve. Jo mørkere hudfarve, jo mere pigmentering. Fænomenet bliver forstærket af rygning, og hos rygere er pigmenteringerne mest udtalte på fastbunden gingiva i underkæbefronten.
Lægemiddelinduceret pigmentering kan ses som bivirkning ved en række præparater, fx imatinib (antineoplastikum), chloroquin (malariamiddel), levodopa (antiparkinson), cyclophosphamid (cytostatikum), methyldopa (antihypertensivum), zidovudin (antiretrovitalt), cisplatin (cytostatikum).

Almensygdomme med forøget oral melaninpigmentering kan fx være Peutz- Jeghers syndrom, McCune-Albrights syndrom, morbus Addison, Nelsons syndrom, Laugier-Hunzikers syndrom. Der er ofte nedsat cortisolproduktion ved de nævnte tilstande, og det fører til øget produktion af ACTH (adreno-cortikotropt hormon), som uspecifikt stimulerer dannelsen af MSH (melanocytstimulerende hormon), og det øger melaninproduktionen.

Solitære pigmenteringer kan være maligne
Lokale/solitære melaninpigmenteringer er enten udgået fra nævusceller eller fra melanocytter.
Nævi er som regel mindre end 5 mm i diameter. De er velafgrænsede og ses oftest i ganen. Risikoen for udvikling af malignitet er meget lille. Farven er brun, blå eller grålig, afhængigt af hvor dybt læsionen ligger. Jo dybere, jo mørkere.

Melanotisk macula er oftest mindre end 10 mm i diameter og ses hyppigst i ganen eller på prolabiet. Melanocytternes antal er normalt, men de producerer lokalt mere melanin. Tilstanden er helt ufarlig og kan komme og gå over tid. Melanoacantom er en tilstand med forøget antal melanocytter i et epitel med hyperkeratose. Mest udbredt blandt mørkhudede personer og er oftest lokaliseret til kindslimhinde og gane. Som regel 5-20 mm i diameter, kan komme og gå over tid og er ufarligt.

Malignt melanom optræder meget sjældent intraoralt og udgør mindre end 1 % af alle mundhulecancere. Malignt melanom i mundhulen optræder uafhængigt af risikofaktorer som rygning, UV-lys og alkohol.' Den hyppigste lokalisation er ganen (ca. 40 %) og derefter gingiva i overkæben. Der er ofte asymmetriske uregelmæssige afgrænsninger evt. ulcerationer og changerende farve.

Orale maligne melanomer har en meget dårlig prognose. Femårsoverlevelsen ligger mellem 10 % og 25 %, og de fleste patienter dør inden for to år. Orale melanomer metastaserer desuden tidligere end hudmelanomer og hyppigst til lunger, hjerne, lever og knogler. Behandlingen består af radikal kirurgi, hvilket af anatomiske årsager kan være vanskeligt i mundhulen. Stråleterapi og kemobehandling har som regel begrænset effekt. Tidlig diagnostik er afgørende for prognosen.

 

I disse tilfælde bør man overveje biopsi:

  • Asymmetri (når den ene halvdel af læsionen ikke matcher den anden)
  • Uregelmæssige kanter (irregular borders)
  • Uregelmæssig farve (color variation)
  • Diameter > 6 mm
  • Evolution (ændringer over tid): Lokale pigmenteringer, som man ikke
    kan finde nogen årsag til, eller som pludselig dukker op
  • Tegn på ulcerationer
  • Ekstra mistanke ved pigmentering i ganen og på gingiva i overkæben

Guiden er baseret på et svensk faktablad: Slemhinneförändringar, pigmenterade. Skrevet af Ante Zakrisson, overtandlæge, Sjukhustandvården Halmstad, Hallands sjukhus. Opdateret 19.7.2017. https://www.internetodontologi.se/ slemhinneforandringar-pigmenterade/  

Fotos er venligst udlånt af Anta Zakrisson.

Postinflammatorisk pigmentering ved oral lichen planus.
 
 
Pigmentering pga. medicinering med Madopark (L-Dopa), som gives til patienter med Parkinson sygdom.
 
 
Amalgam tatovering klinisk (fokal argyros).
 
 
Melanotisk macula på en rask patient.
 
 
Amalgam tatovering klinisk (fokal argyros).
 
 
Malignt melanom i ganen ((ICD-10 C03.0).
 
 
Mucocele på underlæben på en 13-årig pige.
 
 
Amalgam tatovering klinisk (fokal argyros). Her ses små metalfragmenter på røntgenbilledet.
Kommentarer