ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Fagstafetten:

"Jeg har reduceret mængden af behandlinger"

Man skal putte værdi i sin struktur, ellers er det bare en tom skal. Det fortæller Charlotte Nyby, som i denne måneds fagstafet svarer på spørgsmålet: Hvordan holder du struktur i hverdagen?

Tekst: Kim Andreasen / Foto: Cathrine Ertmann

Charlotte Nyby, 60 år

Uddannet tandlæge i Aarhus i 1986

Tandlæge og klinikejer, Aalborg Tandplejeteam ved Charlotte Nyby

Hvordan holder du struktur i hverdagen?

– Vi tandlæger er drevet af rutine, produktion og af, at den ene patient efter den anden sætter sig i tandlægestolen. På den måde er der en fast struktur i hverdagen. Men struktur er jo bare en tom skal, hvis man ikke putter noget værdi ind i den. For mig er den værdi fagligheden og at sætte patienterne i centrum.

Jeg finder energien i, at der her på klinikken er tid og ro til en dialog med patienterne – både når de kommer ind ad døren og under behandlingen – så vi finder lige præcis den behandling, der er den rigtige for den enkelte.

Hvordan finder du tid til dialogen?

– Tid og ro til den enkelte patient er essentielt, og det har det været, siden jeg startede min klinik op helt fra bunden i 1989. Dengang var det normalt at have tre-fire patienter i timen, så min revisor syntes ikke om mine tidskrævende idéer. Jeg har nu reduceret mængden af behandlinger, så jeg kun har patienter to dage om ugen. Her arbejder jeg mest med genopbygning af bid med fokus på æstetik og funktion i nedslidte tandsæt.

Jeg har ikke længere direkte andel i den daglige drift, men har fuldt fokus på at udvikle kvaliteten i vores materialer og teknikker og den personlige og faglige udvikling for hele klinikken. Og så underviser jeg også andre tandlæger i de teknikker, vi bruger her. Med de mange opgaver har jeg brug for timeouts i løbet af arbejdsdagen. Derfor har jeg et ”chefkontor”, hvor jeg ikke kan forstyrres.

Hvad er faglighed for dig?

– At behandlingen er så lidt indgribende og så vævsbevarende som muligt. Samtidig skal der være balance i alle aspekter af behandlingen. Og det er ikke bare mig, men alle mine medarbejdere, som arbejder efter det mål. Det kræver arbejde at få det til at lykkes – også fordi vi gør meget ud af det tværfaglige samarbejde mellem tandplejere, tandlæger og specialtandlæger. Derfor kan jeg heller ikke sidde med patienter fra kl. 8 til 17 hver dag.

Hvad mener du med balance?

– Det betyder, at jeg har stort fokus på, om der er balance i patientens tyggefunktion mellem tænder og kæbeled. Jeg spørger altid ind til, hvordan patienten har det med at tygge. Hver enkelt tand har en opbygning, som passer til det tyggetryk, den skal bære. Mister en patient fx hjørnetandsføringen, kan de andre tænder blive nødt til at overtage et tyggetryk, som de ikke er designet til. Det skaber problemer, som kan forebygges, hvis vi får skabt en balance, der passer til den enkelte patients tænder, mund og kæbe.

Balance handler ikke bare om tænderne, men også om patientens helbredstilstand, og hvilken behandling der passer til dem både fysisk, psykisk og økonomisk. Vi sigter efter at ramme den behandling, som patienten føler er det rigtige lige der, hvor han eller hun er i livet.

Hvilke behandlingsprincipper synes du er vigtige?

– Da jeg blev færdig som tandlæge i 1986, havde jeg lært, at restaureringen var vigtigere end at bevare tanden. Men jeg har aldrig været vild med at trække tænder ud og bore løs nede under tandkødet, så blodet sprøjter. Så mødte jeg en svensk tandlæge, den nu afdøde Sverker Toreskog, som noget usædvanligt allerede dengang var optaget af teknikker, hvor man borede mindre tand væk.

Han havde med inspiration fra bl.a. USA udviklet teknikker, hvor man både så på helhed og balance og derfor kunne bruge vævsbevarende materialer, især de tynde feldspatfacader i stedet for fuldkroner. Jeg har ladet mig inspirere af hans filosofi og er gået væk fra at bruge de hårde materialer og arbejder nu mest med plast, der ikke er hårdere end tand. Det kan give sig, passer bedre til patienternes tandsæt og kan lettere repareres og tilpasses igennem hele patientens liv.

Det er vigtigt for mig, at den løsning, jeg i dialog med patienten vælger at lave, kan forandre sig og vedligeholdes igennem hele patientens liv, så balancen i munden og kæben opretholdes. Fx laver vi ikke mange porcelænskroner mere. Vi tilstræber fx at bygge den rodbehandlede tand op uden stifter, og så laver vi en håndlavet plastkrone på det af tanden, der er tilbage. Men håndlavet plastkrone kræver tid, og det skal man huske at få betaling for. Korrekt udført plast er en eksklusiv behandling, der sparer det vigtige naturlige væv.

Hvem vil du sende stafetten videre til?

– Til Martin Dahl, ledende overtandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, som er min gamle studiekammerat fra Tandlægeskolen.

Jeg vil gerne spørge: Hvad gør du som specialist for at blive ved med at være tværfagligt orienteret?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE