ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Fagstafetten:

"Jeg jagter et dopaminrush"

Sune Demant har taget en specialistuddannelse, vundet Den Store Bagedyst og skrevet en ph.d., mens han samtidig med har arbejdet fuldtids. Hans ADD-diagnose gør, at han konstant bliver bombarderet med indtryk, og det er bl.a. det, som inspirerer ham.

Tekst: Nanna Fløjborg / Foto: Lizette Kabré

Sune Demant

39 år 

Uddannet tandlæge i 2011 på Tandlægeskolen i København og har siden taget en Master of Oral Health Sciences (Endodontics) på ACTA/Vrije Universiteit i Amsterdam i 2021. 

Tandlæge og endodontist på klinik i Amsterdam og hos Specialtandlægerne ved Budolfi Plads, Aalborg.

Thomas Foldberg spørger: 

Du har taget en specialistuddannelse i Amsterdam, vundet Den Store Bagedyst og netop afsluttet en ph.d. Hvor finder du inspiration og energi til alle dine projekter? 

– Jeg har en rimelig gennemgribende ADD-diagnose, så fra naturens side er jeg drevet af, at der skal ske noget nyt. Det giver mig meget energi at have gang i en masse ting. Nogle gange har jeg taget natten i brug, og det er nok ikke bæredygtigt i længden, men på den anden side så giver det mig passionen. Jeg jagter lidt et dopaminrush. Når man har ADD/ADHD, så bliver man bombarderet af tanker og et mylder af farverige indtryk hele tiden, og det er der, min inspiration kommer fra. Det kan være overvældende, men også en livsstil. De mange bolde i luften giver hele tiden en stimulans, og jeg føler mig levende. Jeg har det svært med gentagelser og med at gøre det samme igen og igen. 

Har du så gang i mange projekter samtidig? 

– Ja, jeg begyndte på min ph.d. i 2013, vandt Den Store Bagedyst i 2016 og startede på specialistuddannelsen i endodonti i Amsterdam i 2018. Den blev jeg færdig med i 2021, og i oktober 2022 fik jeg afsluttet min ph.d. Sideløbende har jeg arbejdet fuldtids. I perioder har det været meget heftigt, og jeg har været i gang alle dagens vågne timer, men tid er ikke noget, man har, det er noget man tager. Nogle mennesker fokuserer på en ting ad gangen og gør den færdig, og så er der os andre, som roder det hele sammen. Jeg har det sådan, at så længe det bare går fremad, så er det jo ligegyldigt hvordan. 

Har det været svært for dig at gennemføre dine uddannelser med din ADD-diagnose? 

– Jeg mangler nogle af de kvaliteter og egenskaber, som ville gøre det lettere og hurtigere at læse. Derfor har det taget længere tid, og jeg har også været til en masse reeksamener under tandlægestudiet. Men for det første så hjælper min medicin mig meget, og for det andet så kan jeg virkelig hyperfokusere på noget, hvis det interesserer mig. Mennesker med en ADD/ADHD-diagnose kan til tider have svært ved at sætte sig ned, læse en bog og gennemføre en uddannelse, men jeg har været heldig, at jeg med god hjælp har kunnet komme igennem det, jeg har sat mig for. Jeg fandt ud af, at der selv i et kedeligt universitetssystem faktisk er plads til kreativitet og inspiration. Jeg prøver at bruge mit tankemylder så konstruktivt, som jeg kan. Samtidig skal der være en konsekvens bag alt, jeg gør. Jeg vidste, at hvis ikke jeg læste, ville jeg ikke blive tandlæge. På samme måde har jeg været nødt til at lære hollandsk, hvis jeg skulle arbejde her i Amsterdam, og derfor blev jeg bare nødt til at sætte mig ned og lære sproget. Hvis der ikke er en konsekvens, har jeg meget svært ved at skabe fremdriften selv, medmindre det er noget, jeg virkelig er interesseret i. 

Hvorfor har du specialiseret dig i rodbehandlinger? 

– I sidste del af mit studie var jeg på Erasmus-udlandsophold i Paris. Her havde jeg en lærer, som var meget inspirerende og bl.a. har været med til at opfinde rodbehandlingssystemet ProTaper. Han blev min mentor, og jeg gav derfor rodbehandlinger et skud, da jeg kom hjem igen. Det er egentlig mystisk, for der er mange tandlæger, der ikke har tålmodighed til at lave rodbehandlinger, men på trods af min ADD synes jeg, at det er meget zen. Det er lange behandlinger, og der er mange step, man skal følge. De her step er på en måde med til at drive behandlingen for mig, og det giver en masse ro, at jeg bare kan forsvinde ind i mikroskopet og sidde og nørde. Det er lidt ligesom kagebagning, og jeg tror, at mange tandlæger kan nikke genkendende til, at de har en hobby, der har paralleller til deres arbejde. Altså noget, hvor der skal nørdes i detaljen eller perfektioneres. 

Har du nogle nye projekter på tapetet? 

– Jeg har lige afleveret min ph.d., og nu skal der ske noget nyt. Jeg ved ikke helt, hvad det præcist ender med, men jeg kunne godt tænke mig at lave mere forskning og arbejde videre på de resultater, der er kommet ud af ph.d.en. Den handlede om det pulpale respons ved dybe cariesangreb, hvor jeg også undersøgte det pulpale vævs evne til at producere knogleagtigt hårdtvæv, noget som man også kan se i forbindelse med andre sygdomme. Jeg vil gerne gå videre med de resultater, der giver tværfaglige muligheder, så det ikke kun handler om tænder, men også om nogle mere basalbiologiske områder. 

Hvem vil du gerne sende fagstafetten videre til? 

– Kæbekirurg Thomas Kofod, der engang fortalte mig, at for at blive en god kirurg skal man først være en god tandlæge. I Holland hvor jeg bor, skal man modsat være læge for at blive kæbekirurg. 

Sune Demant spørger: 

Tror du, at den danske model er bedre end fx den hollandske? Hvad fik dig selv til at gå efter kirurgien, dengang du valgte løbebane?

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE