"Jeg oplever en dyb taknemlighed"
En gravid afghansk kvinde med en knækket fortand, og en syrisk mand i tyverne, der er i smerter. Det er to af de patienter, som Maria Zingenberg, der er frivillig tandlæge i Røde Kors sundhedsklinik for mennesker uden opholdstilladelse i Danmark, møder. Tag med i et døgn i Maria Zingenbergs arbejdsliv.
MARIA ZINGENBERG
Tandlæge hos Afdelingen for Regional Special tandpleje i Viborg og i privat praksis i Lystrup.
Frivillig på Sundhedsklinikken Røde Kors i Aarhus.
05:45
Vækkeuret ringer hjemme i Aarhus. Ud under bruseren for at vågne. For et udpræget B-menneske er det lidt hårdt at skulle op så tidligt.
06:20
Jeg kører afsted mod min arbejdsplads, som tre dage om ugen er Den Regionale Tandpleje i Viborg. Det bliver en lang dag. Når jeg er færdig med mit arbejde i Viborg, skal jeg nemlig på vagt som frivillig på Røde Kors sundhedsklinik i Aarhus. Her giver tandlæger, læger og andre sundhedsfaglige basal sundhedshjælp til mennesker, som opholder sig i Danmark uden lovligt opholdsgrundlag. En del af dem, som opsøger klinikken, har store tandproblemer. Mange har aldrig fået foretaget tandbehandling.
08:00
Min arbejdsdag begynder. I dag har jeg en almindelig formiddag med patienter i klinikken – bl.a. cariesterapi og endodontisk behandling.
13:00
Efter frokost går dagen videre med administrativt arbejde og forundersøgelser af patienter.
15:30
Kører retur til Aarhus og direkte til sundhedsklinikken.
17:20
Første patient er en syrisk mand i tyverne, som har smerter i overkæben. Han har været forbi tidligere med samme symptomer. Her anbefalede vi ekstraktion. Det var han ikke parat til. Nu er smerterne for uudholdelige. Der skal anlægges analgesi, som han ikke har prøvet før. Selv om jeg forklarer, hvad der skal ske, ser han forskrækket ud, da han ser sprøjten. Det går godt, og patienten virker lettet bagefter.
Vi møder i det hele taget en dyb taknemmelighed fra patienterne. De er selvfølgelig glade for, at vi kan hjælpe dem med smerterne. Men de er også glade for, at vi hjælper dem uden at stille spørgsmål og uden at dømme.
18:15
Vagtens anden patient er en afrikansk kvinde med smerter. Hun har aldrig været til tandlæge og er næsten panisk angst. Når en patient ikke kender til tandsygdomme, kan det være svært at forklare, hvad der er galt. Undersøgelsen viser ubehandlet parodontitis, med flere mobile tænder og en generel dubiøs prognose for hele tandsættet.
Desværre har vi begrænset udstyr, materialer og tid, så vi kan ikke tilbyde at behandle fx parodontitis. Jeg kan kun tilbyde at fjerne tænder. Det er en svær situation at stå i, da man gerne vil gøre mere for at hjælpe – især når man ved, at der kan gøres mere.
19:00
En gravid afghansk kvinde med en knækket fortand. Hun er ked af det kosmetiske udtryk. Fortanden er det mindste problem. En hurtig screening viser profunde carieslæsioner og en alternativ broløsning, som man kunne have mistanke om var lavet af omsmeltede cykler og vandhaner. Broen er undermineret af caries og bør fjernes, da der er risiko for infektion og smerter. Kvindens bekymring går dog kun på det kosmetiske, og hun ønsker derfor kun behandling af fortanden.
Dette scenarie ser vi ofte. Smerter er noget, de er vant til at have. Fravalg af, i min optik de mest presserende behandlinger, kan være svært at acceptere, men jeg kan kun udføre, hvad patienten giver mig lov til.
20:00
Vagten slutter. Jeg kører hjem og får sen aftensmad. Ser lidt tv og går i seng. Jeg er altid glad, når jeg har haft en vagt på sundhedsklinikken. Jeg håber, jeg har gjort bare en lille forskel for de mennesker, som opsøger os.
