Ny Start:

"Jeg var så meget tandlæge

En diskusprolaps tvang Lars Roed Andersen til at tage sit arbejdsliv op til overvejelse og træffe nogle vanskelige valg. 

Tekst: Trine Ganer / Foto: Hans Christian Jacobsen
Fra ejer af tandklinik i Randers til selvstændig psykoterapeut i Randers

 

Du har skiftet profession fra tandlæge til psykoterapeut. Hvornår stod det klart for dig, at du ikke kunne arbejde som tandlæge mere
– Det gik op for mig i efteråret 2015, hvor jeg var blevet opereret i ryggen, og jeg blev ved at have kraftige smerter. Det var startet et års tid inden med smerter, som jeg troede var kommet af løbetræning forud for en halvmaraton. Det viste sig at være starten på en diskusprolaps.

Har du lavet en ny start?

I Ny Start går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle dine kolleger om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

Hvordan kom erkendelsen af, at du ikke kunne arbejde som tandlæge?
– Jeg fornægtede det til at starte med. Jeg var sygemeldt i fire måneder på et tidspunkt, og da var der flere læger, der sagde til mig: Stop, din ryg kan ikke klare det. Og jeg kunne jo godt mærke det, så snart jeg havde siddet ned ved stolen i længere tid, fx når jeg opererede. Men jeg ville ikke indse det. Jeg tænkte, at hvis bare jeg tog fat, gjorde, hvad der skulle til, trænede målrettet, så ville smerterne forsvinde. Det er sådan, jeg plejer at gøre, hvis der er noget, jeg vil: Gøre det, der skal til. Men smerterne forsvandt ikke.

Hvordan reagerede du, da det stod klart, at du ikke kunne fortsætte?
– Bunden blev slået ud af mig. Jeg følte mig fortabt. Jeg elskede at være tandlæge, og jeg havde en kæmpe angst for at tabe min identitet. Jeg var så meget tandlæge. Fagligt, økonomisk, over for min familie, i byen. Det viste sig at fylde mere i mig, end jeg havde regnet med, og jeg havde dage, hvor jeg ikke kunne se meningen. Hvad var det her liv værd? Hvem var jeg, hvis jeg ikke var tandlæge? Det skulle jeg til at finde ud af.

Hvilke overvejelser gjorde du dig?
– På et tidspunkt i processen overvejede jeg det mest nærliggende, nemlig hvordan jeg kunne arbejde med faget på en anden måde. Jeg kunne måske undervise på Tandlægeskolen eller være administrativ leder på en klinik. Men jeg kunne mærke, at det ikke var det, jeg skulle. Selv om det var angstprovokerende, blev jeg nødt til at slippe det hele, for det, jeg elskede ved at være tandlæge, kunne jeg ikke mere. Jeg kunne ikke lave de spændende avancerede behandlinger. Jeg kunne ikke have patientkontakten, som jeg elskede.

Selv om det var angstprovokerende, blev jeg nødt til at slippe det hele

Hvordan kom du op igen?
– Jeg måtte vende alle brikker. Én efter én. Og så åbnede der sig et nyt kapitel. Jeg har igennem mange år interesseret mig for psykologi og har arbejdet meget med patienter med tandlægeskræk. Jeg har godt kunnet lide de patienter. Jeg har taget kurser og uddannelse i psykoterapi, og det virkede pludselig rigtigt, at jeg skulle denne vej. Jeg har det virkelig godt psykisk i dag. Smerterne er kroniske, og dem er jeg i gang med at lære at leve med. Når man går igennem sådan noget, bliver man mindre bange. Jeg fandt ud af, at jeg ikke gik under. Det er en gave og en styrke. Jeg er følelsesmæssigt et helt andet sted nu. Jeg ved ikke, om jeg skal sidde på min psykoterapeutstol resten af mit liv. Men lige nu er det det, jeg vil, og jeg er ikke bange mere.

CV

1988

  • Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus

1988-89

  • Ansat tandlæge ved Forsvarets Lægekorps

1990

  • Ansat tandlæge hos Tandlægecentret i Randers

1991

  • Medejer af Tandlægecentret i Randers

2016

  • Solgte klinikken

2016

  • Uddannet fra Center for Selvudvikling, Aarhus
Kommentarer