ANNONCE
Annonce

Klinikejerformand: 5 punkter vi tager med til forhandlingerne

Forhandlingerne om ny tandlægeoverenskomst er i gang. 

Illustration: Julie Asmussen

Forhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg er skudt i gang. 

Parterne mødtes første gang midt i august. Sidste møde er sat i kalenderen i oktober.

Formand for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, løfter sløret for nogle af de punkter, som klinikejerne tager med til forhandlingsbordet.

1.

Fagligt forsvarligt budget, der gør det muligt at overholde de nationale kliniske retningslinjer
Klinikejerne vil ikke betale for overskridelse af rammen, når tandlægerne følger retningslinjerne. 

2.

Væk med uhensigtsmæssige låsninger i mellem undersøgelsesydelser
De uhensigtsmæssige låsninger i mellem FU-intervaller, som begrænser tandlægen i at behandle udsatte patienter fagligt forsvarligt, skal fjernes.

3.

Tandlæger skal stadig være majoritetsejere
En tandlæge skal eje majoriteten af en tandklinik for at sikre den faglige kvalitet, men Klinikejerudvalget er parat til at bløde op på, hvor mange klinikker den enkelte tandlæge kan eje.

4.

Implantater skal sidestilles med tænder
Fæstetabsbehandling omkring et implantat bør sidestilles med parodontalbehandling af tænder i overenskomsten.

5.

Tandudtrækning skal være en fri ydelse
Tandlæger skal selv kunne fastsætte prisen på tandudtrækning på samme måde, som det er tilfældet med operativ fjernelse af tænder.

Kommentarer

1 Kommentarer

Hvor mange klinikker kan en tandlæge eje ? Det er meget vigtigt, at patienten umiddelbart kan identificere ejeren og direkte kan gøre denne ansvarlig for den foretagne behandling.
ANNONCE