Kliniske vejledninger og procedurer for brug af fluorid

Hvad er evidensen for den cariesreducerende effekt ved pensling med fluorid? Og hvilke mundskyllevæsker kan ikke anbefales pga. manglende evidens for effekt? Få svarene i to kliniske vejledninger, som en arbejdsgruppe fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet har udarbejdet. 

Foto: Kw_Thailand/Shutterstock.com

Følgende fluoridbehandlinger bliver gennemgået i vejledningen
 

  • Fluortandpasta 1.000-1.450 ppm fluorid
  • Duraphat® 5 mg/g tandpasta 5.000 ppm fluorid (receptpligtig)
  • Penslevæske 2% NaF  ≈ 10.000 ppm fluorid (professionel applikation)
  • Duraphat® 22,6 mg/ml (lak) 22.600 ppm fluorid (professionel applikation)
  • Mundskyllevæske 0,2% NaF ≈ 1.000 ppm fluorid (receptpligtig)
  • Fluorgel i akrylskinne 2% NaF ≈ 10.000 ppm fluorid (receptpligtig)
  • Fluortyggegummi 0,14-0,25 mg fluorid/stk tyggegummi
  • Fluortabletter 0,25-0,75 mg fluorid/stk tablet (receptpligtig)

Tandlæger og tandplejere bliver konstant udfordret af nye produkter og nye metoder til sygdomskontrol. Den udfordring har Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) ved Aarhus Universitet besluttet at imødekomme ved at formulere en række videnskabeligt baserede vejledninger til brug for hele tandplejeteamet. Den ene vejledning omhandler klinisk brug af fluorid, mens den anden omhandler kliniske procedurer for lokal behandling med fluorid.

Vejledningen "Klinisk vejledning i brug af fluorid" gennemgår følgende mundhygiejnemetoder og behandlinger:

- Tandbørstning med fluortandpasta
- Pensling med fluorid
- Mundskylning med fluorid
- Behandling med fluorgel
- Behandling med fluortyggegummi/fluortabletter

Klik her for at se vejledningen  

- Vejledningerne har allerede skabt stor interesse inden for den kommunale tandpleje, men de er mindst lige så relevante for privatpraktiserende tandlæger og tandplejere, der ønsker en hurtig opdatering af deres viden, fortæller Line Staun Larsen, videnskabelig assistent, tandlæge, ph.d.

Klik her for at se vejledningen

Vejledningerne er lavet i samarbejde mellem forskere, afdelings- og undervisningstandlæger samt tandplejere. Og ifølge professor Bente Nyvad og Line Staun Larsen, som begge har været med i arbejdsgruppen, har tanken været at styrke det tværfaglige arbejde i det odontologiske team ved ikke kun at fremhæve den højeste videnskabelige evidens, men også at svare på typiske spørgsmål vedrørende den praktiske udførelse af forskellige procedurer. Som noget nyt indeholder vejledningerne ikke kun anbefalinger, men også hvad der for tiden ikke er tilstrækkelig evidens for at anbefale.
 
En klinisk vejledning om brug af forsegling er klar til udgivelse først i det nye år, mens en vejledning om tandbørstemetoder er under udarbejdelse.
 

Vejledningerne vil løbende blive opdateret, så de altid afspejler den nyeste evidens på området.

Kommentarer

2 Kommentarer

Jeg kan se i vejledningen der henvises til at der ikke anbefales Duraphat 5mg/g, men i Tandlægebladet s. 1017 konkludere forfatterne at "tandpasta med 5000ppm fluorid kan være et redskab til bedre carieskontrol" Hvad er rigitgt?
Kære Trine, Tak for dit spørgsmål. Konklusionen i det journalistiske resumé af den videnskabelige artikel (Staun Larsen L et al. 2017) kan desværre misforstås. I originalartiklen anvendes ordet ”might” i konklusionen, mens der i Tandlægebladets resumé anvendes det mere kraftfulde danske ord ”kan”. Derudover er et resumé kun et meget kort indlæg på en større videnskabelig diskussion. I autoreferatet af min ph.d.-afhandling på side 1062-1063 i samme nummer af Tandlægebladet får man en mere nuanceret fremlægning. Her gør jeg opmærksom på, at der kræves flere kliniske langtidsstudier, før man kan udtale sig om, hvorvidt 5.000 ppm fluorid kan forventes at have en klinisk mereffekt på caries i forhold til 1.500 ppm fluorid. Efter vores mening bidrager de få studier, der findes i dag, ikke med tilstrækkelig evidens til at understøtte regelmæssig brug af 5.000 ppm fluorid, hvilket er årsagen til at vi med den aktuelle viden ikke anbefaler 5.000 ppm fluortandpasta. Med venlig hilsen Line Staun Larsen Ph.d., tandlæge, videnskabelig assistent ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Den videnskabelige artikel: Staun Larsen L, Baelum V, Tenuta LMA, Richards A, Nyvad B (2017) Fluoride in saliva and dental biofilm after 1500 and 5000 ppm fluoride exposure. Clinical Oral Investigations. 2017 Sep 1. doi:10.1007/s00784-017-2195-y.