“Måske skulle jeg 
 flytte tilbage til Norge

Hans arbejdsglæde faldt på kort tid. Og det var både dramatisk og voldsomt, forklarer Ulrik Hentzer. I dag har han svært ved at forestille sig, at hans skal fortsætte som tandlæge i Danmark frem til pensionsalderen. 

Menningslyst.
Det er både dramatisk og voldsomt, når ens arbejdsglæde falder så markant på kort tid, mener Ulrik Hentzer.
Tekst: Freelancejournalist Mette Wallach / Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Ulrik Hentzer // 47 år
Tandlægernes hus
i Galten

I de seneste tre år har jeg følt en gennemgående mistænkeliggørelse af vores stand. Det var faktisk, da Astrid Krag barberede de 300 mio. kr. væk, at det eskalerede for mig. At min arbejdslyst er faldet på så kort tid, er meget dramatisk og voldsomt. Jeg har ellers altid tænkt, at jeg ville være tandlæge, til jeg bliver 75 år, men den følelse har jeg ikke mere. 

 

Jeg har ikke tænkt på at forlade faget, men jeg har tænkt på at afsøge andre grene af faget. Hvis jeg var 10 år yngre, havde jeg søgt specialeuddannelsen i kæbekirurgi. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Men nu hvor jeg er 47 år, tænker jeg, at det er for sent. Og så tænker jeg selvfølgelig også på, om kæbekirurgerne overhovedet har det bedre end os. Jeg har indtrykket af, at vi alle er ramt i sundhedssektoren. Og det svækker min arbejdslyst endnu mere. For der er ikke noget sted at flygte hen.

 

Derfor har jeg tænkt meget kraftigt på at flytte til udlandet. Jeg var i Norge i syv år og kom tilbage i 2006, og jeg har bestemt ikke indtryk af, at samme bølge af bureaukrati, mistænkeliggørelse og kontrol er eksploderet i Norge på samme måde som i Danmark. Det, der primært holder mig tilbage, er min familie. Men nu er der sket så meget i branchen på tre år, og hvis bolden fortsætter med at trille ned ad bakken med samme hastighed de næste tre år, så føler jeg faktisk ikke, at jeg har noget valg.

 

Det er meningsløsheden med de mange krav, der irriterer mig mest. Nu kunne jeg læse mig frem til, at man havde lavet 99 kontrolbesøg i 2017, og at man vil fortsætte med ufortrøden kraft i 2018, selvom man ikke har fundet de store problemer. Hvad er meningen med det? Hvorfor ikke bruge ressourcerne et sted, hvor det rent faktisk batter? Det virker som kontrol for kontrollens skyld, og det er nemt at kontrollere vores branche. Vi er sådan nogle pæne mennesker, og faktisk også for pæne, synes jeg nogle gange. 

 

Jeg kan godt savne, at vi gjorde mere oprør. Her er underskriftsindsamlingen et positivt tegn. Men jeg tænker selvfølgelig, at det er ærgerligt, at kun halvdelen deltog. Og det samme gør sig gældende i den kommende overenskomstforhandling. Personligt synes jeg, det er vigtigt, at vi står sammen som stand og kæmper imod urimelig lovgivning. Her beundrer jeg lægerne, der står sammen, hvor vores branche bærer mere præg af tankegangen om, at enhver er sig selv nærmest. Hvis vi fik mere sammenhold, kunne jeg godt overveje at blive i Danmark og kæmpe videre.

 

Bag om undersøgelsen

Hvordan påvirker myndighedskrav arbejdsglæden?

Det har Tandlægebladet spurgt om i en spørgeskemaundersøgelse i marts 2018, og som knap 1.800 tandlæger har svaret på.

Undersøgelsen viser, at det står rigtig skidt til med arbejdsglæden. Det er især klinikejerne, der er ramt, men også ansatte tandlæger i privat praksis og i den kommunale tandpleje oplever, at deres arbejdsglæde er udfordret.

Resultatet af undersøgelsen er tankevækkende ikke mindst fordi, tidligere undersøgelser har vist, at danske tandlægervar i høj trivsel.

Kommentarer