ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Et døgn med:

"Man når ikke langt, hvis man ikke øver sig"

Klinikejer Chalam Singthong stiller op til EM i karate til juli, og hendes hverdag er derfor præget af arbejdet på klinikken og mange timers træning. Både som tandlæge og sportsudøver er fokus, disciplin og koncentration essentielt for hende. 

Tekst: Nanna Fløjborg

Chalam Singthong

Tandlæge og klinikejer hos Tandlæge Chalam Singthong i Helsinge

06.00 

Jeg står altid op kl. 06, også i weekenderne. Dagen starter med, at jeg laver et kort træningspas på en halv time med forskellige øvelser som mave- og armbøjninger for at styrke mine muskler. Jeg skal til EM i karate til juli, så jeg er meget disciplineret med min træning. Bagefter går jeg i bad, smører madpakker og gør morgenmad klar til mine to drenge, William på 14 år og Scott på 16 år. De er begge dygtige elitesvømmere og tog afsted til træning kl. 05. Vores motto er, at man ikke når langt, hvis man ikke øver sig, og det gælder både i skolen, som tandlæge og til træning. 

08:00 

Da jeg ankommer på klinikken, er alt gjort klar af min klinikassistent. Derfor kan jeg gå direkte i gang med min første patient, som skal have lavet aftryk til en blegeskinne. Når jeg er på arbejde, er jeg meget struktureret og har fuldt fokus på det tandlægefaglige. Det er præcis det samme i karate, hvor man også skal være fuldt fokuseret og rolig for at lave det bedste træk. Selvom jeg har en travl hverdag, er jeg meget sjældent stresset. Det hele handler om balance, og jeg er god til at passe på mig selv og holde ferier eller forlængede weekender. Herudover bruger jeg meget min vejrtrækning til at få ro på. 

12:00

Min klinikassistent og jeg holder fuldstændigt pause, når vi spiser frokost. Vi plejer at se nyheder eller høre musik, men i dag ringer jeg hjem til min familie i Thailand. Jeg taler med dem ca. tre gange om ugen. Det er meget vigtigt for mig at vide, de har det godt, selvom vi bor langt fra hinanden. 

14:30 

Jeg får en patient, der skal have fjernet to tænder. Hun har ikke været til tandlæge i 10 år og er meget bange. Jeg kan fra start se, at vi bliver forsinkede, men jeg tager mig god tid til at forklare hende, hvordan det kommer til at foregå. Samtidig beder jeg min sekretær om at sige til næste patient, at vi er lidt bagud, og at han er velkommen til at få en ny tid, hvis han ønsker det. Vores patient i stolen går glad fra klinikken, og det betyder meget for mig. 

17:00 

I løbet af dagen har jeg fået sat tre patienter på akutventelisten, hvor jeg har vurderet, at den ene har brug for hjælp i dag, fordi hun har meget ondt. Min klinikassistent er fleksibel, så vi bliver et kvarter længere i dag. Patienten lider af parodontitis og har en stor hævelse, så jeg laver en dybderensning og behandler med antibiotikum. Da hun går, får jeg et stort kram.

17.15

Jeg cykler fra klinikken og køber ind til aftensmaden på vej hjem. Vi skal have laks og pasta, så jeg sætter laksen i ovnen og pakker min træningstaske imens. Jeg sørger altid for at lave aftensmad, inden jeg tager til træning, så det er klart til senere, når mine drenge kommer fra deres svømmetræning, og jeg kommer hjem fra karate. 

18.30 

Til dagens karatetræning laver vi øvelser to og to. Vores dygtige træner lærer os forskellige teknikker, som vi afprøver, når vi kæmper mod hinanden. Min træning giver mig meget energi i min hverdag og arbejdsliv, og jeg får både fysisk og mentalt overskud af det. Når jeg kommer hjem fra karate, laver jeg igen mit træningsprogram på en halv time som i morges, inden jeg går i bad. 

20:00 

Vi er alle hjemme fra træning og spiser aftensmad, mens vi snakker om dagen. Bagefter slapper drengene af med computerspil, og jeg laver lidt husarbejde. 

21:00

De sidste par timer af dagen kobler jeg af med at vande blomster i haven, inden jeg lægger mig på sofaen i min havestue. Her tjekker jeg de thailandske nyheder på min iPad, så jeg ved, hvad der foregår i mit hjemland.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE