Annonce

Markant færre tandlæger politianmeldt i 2018

To tandlæger er blevet politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed i årets første tre kvartaler. Det er et markant fald siden sidste år, hvor ni tandlæger blev meldt til politiet, som Tandlægebladet nr. 10/2018 afdækkede. Kammeradvokaten konkluderede i en netop offentliggjort undersøgelse, at alle anmeldelser i 2017 var rimelige. Det markante fald i år skyldes dog ikke, at styrelsen har ændret praksis, mener direktør Anne-Marie Vangsted: – Vi anmelder sundhedspersoner og heriblandt tandlæger, som vi mener har overtrådt loven. Faldet i antallet kan, efter min mening, ikke tolkes som andet end tilfældige variationer.

Kommentarer
Annonce