Mere end hver 7. klinik kan ikke betale regninger

De danske tandklinikker er kommet under massivt økonomisk pres som følge af coronakrisen og nedlukningen af alle ikke-akutte behandlinger. Det viser en ny undersøgelse, som SMVdanmark har gennemført blandt mere end 750 medlemmer af Tandlægeforeningen i uge 13 og 14.

Her svarer 15 % – eller hvad der svarer til hver syvende adspurgte – at de ikke har likviditet nok til at betale regningerne i denne måned, mens 8 % svarer ’ved ikke’. 99 % svarer, at coronakrisen har påvirket omsætningen negativt og næsten halvdelen af klinikkerne har allerede nu oplevet et fald i omsætning på mellem 90-100 %.

En alvorlig situation, der bekymrer formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt:

Det er voldsomme tal, som afspejler situationens alvor

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i tandlægeforeningen

– Det er voldsomme tal, som afspejler situationens alvor. Vi kender ikke det fulde billede og de langsigtede konsekvenser af denne krise, men der er ingen tvivl om, at alle klinikker vil blive mærket, siger Torben Schønwaldt, der vurderer, at de nyetablerede klinikker vil blive hårdest ramt, da de ikke har opbygget samme patientgrundlag og likviditet som de ældre klinikker.

Krise betyder fyringer
Den økonomiske nedtur har betydet, at 11 % af klinikkerne allerede har afskediget medarbejdere, mens yderligere 12 % forventer at måtte sige farvel til en eller flere ansatte i løbet af de næste tre måneder. 30 % ved endnu ikke, om den belastede økonomi betyder fyringer inden for den nærmeste fremtid.

Ifølge Torben Schønwaldt er det naturligt, når der opstår en så voldsom økonomisk krise, at mange klinikejere vil se på, hvordan klinikkerne kan trimmes og optimeres. Han håber, at regeringens hjælpepakker vil kunne mærkes ude på klinikkerne både i form af at bevare flest mulige arbejdspladser, men i høj grad også at afbøde evt. truende konkurser.

Hjælpepakker er utilstrækkelige
Noget tyder dog på, at klinikejerne ikke er så fortrøstningsfulde som deres formand. I undersøgelsen svarer lidt over halvdelen, at de ikke forventer, at støtteordningerne i tilstrækkelig grad kan holde hånden under deres virksomhed, mens ca. en tredjedel er i tvivl. Op mod ni ud af ti klinikejer fremhæver, at støtten til omsætningen ikke er stor nok i de fremlagte hjælpepakker, men også størrelsen på lønkompensationen og støtten til de faste udgifter er utilstrækkelig, mener et stort flertal af de adspurgte.

– Det er naivt at tro, at man kan blive dækket 100 % ind af hjælpepakkerne. Det kommer til at koste for alle i samfundet, og den kamel må vi også sluge, siger Torben Schønwaldt og understreger, at det derfor også er vigtigt – både for patienter og medarbejderne – at tandlægerne kan åbne igen, så snart det er ansvarligt, da det vil koste arbejdspladser.

Kleist: Alle kommer til at ofre noget
Ifølge Tandlægeforeningens formand er det fint, hvis hjælpepakkerne kan dække 80 % af klinikkens faste indtægter:

– Vi må indstille os på, at alle kommer til at betale og ofre noget, understreger Susanne Kleist, der anerkender, at der har være tvivl om en række definitioner i myndighedernes udmeldinger og retningslinjer, der ændrer sig løbende.

Vi kommer til at opleve konkurser

Susanne kleist, formand for tandlægeforeningen

Hun håber derfor også, at tandlægerne kan åbne tidligere end slutningen af juni, som myndighederne nu har varslet:

– Når der bliver lukket ned i mere end tre måneder, kommer vi til at opleve konkurser, og jeg frygter, at det vil gå værst ud over de nystartede klinikker. Det vil desværre også få konsekvenser for patienterne, der skal køre længere for at komme til tandlæge, vurderer Susanne Kleist, der derfor håber, at de udsatte klinikker kan lave aftaler med deres banker.