ANNONCE
Annonce
Ny viden:

Noma er ekstrem rigdom – og ekstrem fattigdom

For 700.000 mennesker er den dødelige sygdom Noma, som betragtes som en nekrotiserende gingivitis, en konkret realitet. 

Alle danske tandlæger har set hårrejsende billeder af patienter med noma, typisk afrikanske børn med store huller i ansigtet. Men da kun få af os har set noma med egne øjne, har vi måske en fornemmelse af, at der er tale om en sjældenhed.

Det er imidlertid ikke tilfældet. For 700.000 mennesker i det centrale og sydlige Afrika er noma konkret virkelighed. Noma kan betragtes som en nekrotiserende gingivitis, der løber løbsk og ender med omfattende destruktioner af kæbeknogle, mundslimhinde, ansigtsmuskler og hud.

80-­90 % af patienterne dør i løbet af kort tid, og de få, der overlever, er vansirede og har store problemer med at spise og tale.

Der kan opremses mange mikrobiologiske og immunologiske grunde til, at sygdommen udvikler sig så dramatisk, som den gør. Men hovedårsagen er fattigdom. Underernæring, dårlige boligforhold, manglende kloakering, manglende mulighed for lægehjælp.

Det bedste, vi kan gøre for at udrydde noma, er derfor at bakke op om FN’s 17 verdensmål, især nummer 1, 2, 3 og 6: Afskaf fattigdom, stop sult, skab sundhed og trivsel, rent vand og sanitet.

Ordet noma kommer fra det græske nomein , der betyder at fortære. Derfor kan noma paradoksalt nok både være navnet på en dyr gourmetrestaurant i den rige del af verden og på en uhyggelig sygdom i den fattige del.

 

Feller L, Khammissa RAG, Altini M, Lemmer J. Noma (cancrum oris): An unresolved global challenge. Periodontology 2000; 2019;80:189-99.

Kommentarer
ANNONCE