"Jeg kan ret godt lide det, jeg laver"

Det bliver næppe mere prominent – i hvert fald set udefra med en danskers øjne.

Jonathan Hall har siden 2007 haft en enkeltmandspraksis på Harley Street 1 i det centrale London. En gade, som er kendt for at være et koncentrat af Englands mest eksklusive private læge- og tandlægeklinikker. Det nypudsede messingskilt ved nr. 1 afslører da også, at Jonathan Hall deler adresse med to andre tandklinikker.

– At have klinik her er meget konkurrencepræget. Men der er faktisk ikke den store forskel på priserne. Vi er i et servicefag, som er omkostningsdrevet, hvor lønomkostninger og husleje er meget høje. Hvis man går til sin revisor og spørger, hvad din timeomsætning skal ligge på, så er det meget nemt at regne ud, fortæller Jonathan Hall og uddyber: – Vi budgetterer med, at min årsomsætning skal være på ca. 4,4 mio. kr. Med ferie osv. betyder det, at min ugentlige omsætning skal være ca. 96.000 kr.

Nej til NHS
Den 50-årige tandlæge har udover klinikken i Harley Street også en klinik i Hampshire ca. 100 km fra London. Her sagde han farvel til den sidste NHSpatient tilbage i 2006, fordi en kontrakt med det offentlige bl.a. betyder, at de ville kunne henvise hvem som helst, når som helst til en lav fastprisafregning, uden at han ville have mulighed for at afvise dem. Og da patientgruppen i forvejen udgjorde en ubetydelig del for omsætningen, fravalgte han en kontrakt med det offentlige. I Harley Street har han udelukkende behandlet patienter i privat regi.

Jonathan Hall savner ikke NHS-patienter, fastslår han, for han har én gang for alle besluttet, at han ikke vil arbejde på den måde, som det kræver at få det til at løbe rundt med offentlige patienter. – Mentaliteten i NHS er at få så mange som muligt gennem møllen. Ind og ud. Den måde vil jeg ikke arbejde på. Jeg vil have tid til at tale med mine patienter, informere dem og lave optimale behandlinger.

Tre til fire patienter om dagen
Og det er netop den filosofi, som i dag præger klinikken One Harley Street, der har ca. 500-600 navne i patientkartoteket og en enkelt klinikassistent fastansat, mens tidsbestilling, regninger osv. bliver varetaget af en, som ikke sidder på klinikken.

Det fortæller Jonathan Hall, der har taget plads i venteværelset, der ligesom klinikkens øvrige rum er udsmykket med et guldtapet med brokademønster. Her er ingen aktuelle magasiner på mahognibordet – formentlig fordi rummet sjældent er i brug.

– Jeg har kun en patient ad gangen. Typisk tre til fire om dagen, så der er ikke brug for venteværelset. Alle kommer direkte med ind på klinikken eller med ind på mit kontor, fortæller Jonathan Hall og medgiver, at det er en stor tilfredsstillelse at kunne koncentrere sig om den enkelte patient. – Jeg kan rigtig godt lide det, jeg laver, og det er dejligt, at jeg kan leve af det. Jeg sætter pris på, at jeg har rolige dage, og jeg har tid til at give mine patienter en personlig og nærværende behandlingsoplevelse, fastslår han.

Netop kontakten er også det, som patienterne kommer efter, vurderer han. Derfor er det heller ikke kun mennesker fra livets solside, der er fællesnævneren for patienterne på klinikken. Det er derimod folk, der efterspørger den gode service og den gode behandling. – Vi har alle mulige patienter. Det er patienter, der sætter pris på en god behandling, patienter, der vil have lavet æstetisk tandpleje, som man ikke kan få via NHS, eller det kan være specialiseret tandpleje, hvor patienterne bliver henvist fra en NHStandlæge. Men det er også patienter, der gerne vil have en fast tandlæge, det får man ikke nødvendigvis i NHS, og en tandlæge, hvor man ikke skal vente to til tre måneder for at få en behandling. Og så har vi selvfølgelig også patienter, der aldrig kunne drømme om at komme andre steder end Harley Street, forklarer han.

Ifølge Jonathan Hall laver han typisk større behandlinger som implantater og fast protetik, og et kig ned over en typisk uge afslører både eftersyn og tandrensninger, men også implantatindsættelse, påsætning af keramiske kroner, aflevering af Invasalign-bøjler samt aftryk til surgical guide og provisorier.

Umiddelbart kan Jonathan Halls arbejdsliv virke som enhver tandlæges drøm, men der er også en bagside, understreger han. – Jeg er meget sårbar og afhængig af mine patienter. Og der er da stille perioder, hvor jeg ville ønske, jeg havde 2.000 patienter. Min strategi er risikabel, hvis du ikke har patienter nok. Og jeg kunne godt bruge flere patienter, men det skal være de gode patienter, understreger Jonathan Hall, der typisk har seks daglige stoletimer.

Men Jonathan Hall, som har arbejdet i England siden 2002, ser ikke en fremtid, hvor han er på fuldtid i Harley Street. Dertil er der alt for meget trafik, forurening og stressede folk i London, forklarer han og fortæller, at det er en god balance at dele arbejdslivet halvt/halvt mellem de to klinikker. - Jeg føler mig meget knyttet til patienterne og teamet i Hampshire. Patienterne er meget mere regelmæssige og faste, og der er en del i aldersgruppen 60-80 år, som ofte får behov for komplekse behandlinger. Der er også flere ”normale” mennesker med realistiske forventninger. I Harley Street er sammensætningen lidt anderledes. Her er kun en tredjedel faste patienter typisk briter eller herboende europærer, mens en anden tredjedel er rige udlændinge fra Mellemøsten, Kina eller Nigeria, som opholder sig i London i mange måneder ad gangen. Den sidste tredjedel er henviste patienter fx one-off implantatbehandlinger, fortæller Jonathan Hall.

Læs artiklen i samme serie om Henrik Overgaard-Nielsen her

Læs artiklen i samme serie om David Winkler her