Jeg har fået mere ro på og tid til patienten

Havde du nogle fordomme om omsorgstandplejen, før du startede?
– Det er en udbredt fordom, at det er sidste holdeplads i arbejdslivet. Og at vi kun laver nødbehandlinger. Nogle gange betyder patientens tilstand eller andre forhold, at vi bliver nødt til at gå på kompromis i forhold til den mest optimale behandling. Men vi agerer altid ud fra en faglig vurdering af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du skulle arbejde i omsorgstandplejen?
– Mange jævnaldrende, kvindelige kollegaer kan godt se fidusen i forhold til arbejdstider og arbejdspres. Men mange forstår ikke, at jeg gider. Lønningsniveauet er fx noget helt andet end privat praksis. Til gengæld er arbejdstiderne bedre.

Hvad ledte frem til din beslutning om, at det var tid til at skifte spor?
– Jeg ville gerne have mere ro på og tid til patienten. I privat praksis skal der tjenes penge, og tingene skal ofte gå hurtigt. I omsorgstandplejen bruger man mere tid på at lære den enkelte patient at kende. Samtidig ville jeg stadig gerne have et ben i privat praksis for at følge med i udviklingen. Jeg har altid haft det faglige i højsædet, men når man får børn, bliver det pludselig vigtigt at spise morgenmad sammen og ikke fare ud ad døren kl. 6. Så kombinationen med at arbejde et par dage om ugen begge steder passer rigtig godt ind i mit familieliv lige nu.

Hvad er de største udfordringer i din nye hverdag?
– Nogle patienter har ikke været til tandlæge længe, og vi ser dem måske først, når de kommer på plejehjem. Der kunne jeg godt tænke mig en bedre overgang, ligesom vi kender fra børne- til voksentandplejen. Vi arbejder med en svagere gruppe patienter, så vi skal bruge mere tid på at nærme os patienten; hvad magter vedkommende lige nu, og hvad er den bedste løsning? Vi skal værne om deres tillid og hele tiden være opmærksomme på, om patienten forstår, hvad der sker. I går havde jeg en hjerneskadet patient, der nægtede at åbne munden. Så havde jeg en dialog med ledsageren om, om han ville være mere tryg i sin egen bolig. Så der er meget kommunikation om, hvad der fungerer bedst for den enkelte patient.

Ville du anbefale andre at arbejde i omsorgstandplejen?
– Ja, helt klart! Vi er mange kollegaer og sparrer meget med hinanden. Vi er lige fra 30 til 70 år med forskellig baggrund; nogle ved alt om det nyeste af det nyeste, og nogle har lavet proteser, siden Ruder Konge var knægt. Så der er masser af udvikling – både fagligt og personligt.