Ny viden:

Tænder med ekstern infraktion har ofte også intern infraktion

Revner i en kindtand hvor der tidligere har vaeret en mindre fyldning

Som tandlæge støder man jævnligt på tænder med eksterne infraktioner; men hvordan ved man, om disse tænder også har interne infraktioner og dermed bør behandles for at forebygge senere fraktur? Dette spørgsmål har en amerikansk netværksgruppe bestående af praktiserende tandlæger og universitetsforskere søgt at besvare.

I undersøgelsen indberettede 152 tandlæger kliniske symptomer fra 435 tænder med eksterne infraktioner, som blev behandlet operativt. Det viste sig, at ni ud af 10 tænder (89 %) med ekstern infraktion også havde intern infraktion, og næsten halvdelen af disse havde mere end én intern infraktion.

Undersøgelsen viste desuden, at risikoen for forekomst af intern infraktion er størst, hvis den eksterne infraktion strækker sig ned på roden, hvis den findes i tilslutning til en fyldning, samt hvis patienten har smerter ved tygning.

Ferracane JL, Funkhouser E, Hilton TJ et al. Observable characteristics coincident with internal cracks in teeth. Findings from The National Dental Practice-Based Research Network. J Am Dent Assoc 2018;149:885-92.