Slut med sugartalk

Patienten er kommet hos dig igennem længere tid, og mønsteret er klart. Tandkødslommerne er ikke blevet mindre dybe, formentlig fordi han stadig ryger og i øvrigt ikke er kommet i gang med at bruge de mellemrumstandbørster, som han flere gange har fået at vide vil have en positiv effekt på hans parodontitis. Men han er jo lige midt i en svær skilsmisse, og han har nok at tumle med. Vi venter lige til næste gang med at tale med ham om effekten af et rygestop.

Nedladende smalltalk
Situationen er tænkt, men den form for empati, som udtrykkes, har overlæge på Holbæk Sygehus, Jens-Christian Holm, set masser af eksempler på i det danske sundhedsvæsen.

Og empati med patienten er vigtigt, understreger han, men problemet opstår, når den sundhedsprofessionelles intenderede indlevelse kommer til at stå i vejen for de egentlige sundhedsmål, i dette tilfælde, at patienten bliver parodontitisfri.

– Patienten kommer ikke til dig for at blive forstået eller få en god oplevelse. Han kommer, fordi han har en sygdom, som du som læge eller tandlæge kan hjælpe ham til at få behandlet. En påtaget anerkendende attitude kan betyde, at det bliver sværere at sætte grænser over for patienten, og det kan hindre behandlingen, siger han. Holbæk-lægen mener, at der er behov for at få gjort op med det, han kalder den sugartalking, som i bund og grund er uautentisk, mener han.

– Sugartalking er mit ord for den anerkendende snak, som mange sundhedsprofessionelle benytter for at vinde patientens tillid og motivere. Det er gjort i den bedste mening, men dybest set er det nedladende. Patienten ved jo godt, at man ikke spørger, fordi man er hans bedste ven, siger Jens- Christian Holm. Ifølge ham risikerer det at skabe en kunstig alliance, der undergraver rollen som professionel og gør det svært at sige fra.

– Sugartalking er efter min mening et udtryk for en svag selvbevidsthed hos behandleren. Hvis man vil vinde patientens tillid, skal man i stedet turde tage sit ansvar som behandler på sig, siger Jens-Christian Holm.

Holbæk-modellen
Og han taler af erfaring. Overlægen på Børneafdelingen ved Holbæk Sygehus har opfundet den såkaldte Holbæk-model, der spreder sig til ind- og udland for dens resultater i varige vægttab hos børn, unge og deres familier. Hans erfaring er, at når man følger det, han kalder et motivationsparadigme, ender det uvægerligt med, at patienten konkluderer, at han ikke var motiveret nok, og det medfører skyld og skam.

– Og det er jo helt unfair, når forklaringen er, at der er tale om et uhyre stærkt neuroendokrinologisk system i kroppen, som i udpræget grad er i stand til aktivt at bevare og forsvare fedtmassen, siger Jens-Christian Holm.

En anden tilgang
At hans model har succes, skyldes ifølge ham selv, at han har en anden tilgang til sine patienter end mange andre sundhedsprofessionelle. Den er baseret på, at svær overvægt er en sygdom såvel som fx astma, sukkersyge eller brystkræft, og at fedtmassen aktivt forsvarer og bevarer sig selv. På den baggrund er den motiverende samtale død, som Jens-Christian Holm udtrykker det, fordi den placerer hovedansvaret for behandlingen hos patienten med skyld, skam og selvbebrejdelse til følge.

– Når sundhedsprofessionelle har fokus på motivation, anerkendelse og empati, flytter det fokus fra det, der er målet – i min verden fx vægttab eller blodsukkerkontrol. Det handler ikke om at skabe motivation, men om at træde i karakter som fagperson og effektuere en behandlingsplan, siger han. Han nævner aldrig ordet motivation, når han møder en patient med svær overvægt. Han kommenterer ikke ting blot for at vække tillid og tryghed, men stiller spørgsmål, der alene har til formål at få informationer, der giver ham mulighed for at lave en effektiv behandlingsplan efterfølgende, hvilket altid vil være til patientens bedste og dermed honorere det, patienten er kommet for at få.

– Jeg siger: ”Goddag, mit navn er Jens-Christian, velkommen til. Vi har stor erfaring med at behandle patienter med overvægt. Det er vigtigt, du forstår, at fedtmassen aktivt forsvarer og bevarer sig selv, og at der derfor skal være styr på morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad og mange andre ting, og det er vigtigt, at du overholder den plan, jeg giver dig, så godt som muligt resten af livet”, siger han og forklarer, at han mener, at hans form for pædagogik er meget mere omsorgstagende, fordi den sikrer patienterne konkrete behandlingspunkter, der er mulige at følge, så patienten er i stand til selv at overtage behandlingen over tid. – Vi skal fra omsorg til egenomsorg, sige han.

Dårlig samvittighed
Jens-Christian Holm erkender, at han ikke kender til tandlægers tilgang til patienter, men hans pædagogik kan, ifølge ham, overføres til alle faggrupper, også tandlæger. – Jeg tror på, at mange tandlæger faktisk sætter grænser af nødvendighed, fordi de kan se, at den motiverende og anerkendende tilgang ikke er nok. Men jeg tror også, at de har dårlig samvittighed over, at de sætter grænser, fordi de jo bør være søde ved patienterne.

Men det behøver man altså ikke have ifølge Jens- Christian Holm. Tværtimod er det netop udtryk for det, han efterlyser: at man træder i karakter som sundhedsperson.