Guide:

Det skal du vide om oral cancer

Planocellulært karcinom udviklet fra overfladeepitelet udgør 80-90 % af intraorale cancere og langt de fleste prolabiecancere. Derudover forekommer adenokarcinomer, som er udviklet fra spytkirtelvæv i de små spytkirtler, lymfomer, sarkomer (fx osteosarkom i knoglen) samt andre meget sjældne cancertyper. I alt omkring 400 årligt. Guiden refererer til planocellulært karcinom i mundslimhinde og prolabium.

Oral cancer
Tekst: BEARBEJDET AF JESPER REIBEL, PROFESSOR, DR. ODONT, OG CAMILLA KRAGELUND, LEKTOR, PH.D.

1. Risikofaktorer 

1. Rygning
Rygning er den væsentligste risikofaktor for planocellulært karcinom i mundslimhinden.

2. Alkohol
Alkohol er en risikofaktor, men den er i sig selv af mindre betydning end rygning.

3. Rygning og alkohol
Rygning kombineret med et højt alkoholforbrug giver væsentligt øget risiko (synergistisk effekt).

4. Manglende indtag af frisk frugt og grøntsager
Det er blevet påvist i flere undersøgelser, at manglende indtag af frisk frugt og grøntsager er en risikofaktor, men den er væsentlig mindre end rygning/alkohol.

5. Humant papillomavirus
En væsentlig risikofaktor for oro-faryngeal cancer. Men HPV har formentlig lille betydning i mundhulen, men er dog isoleret i omkring 20 % af orale planocellulære karcinomer.

6. Røgfri tobak
Det har været meget omdiskuteret, om røgfri tobak, fx snus, har en cancerfremkaldende virkning i mundhulen. Under alle omstændigheder er der en minimal risiko ved den svenske snustype sammenlignet med rygning.

7. Arvelighed
Nogen arvelighed kan påvises, især i forbindelse med sjældne sygdomme, men betydningen er lille.

8. Solens ultraviolette stråler
Den væsentligste risikofaktor for læbecancer.

2. Fem symptomer, du skal reagere på 

Bemærk, at symptomerne ofte er minimale og først opleves sent i forløbet, men patienterne kan klage over:

1. Ømhed/smerter

2. Synkebesvær

3. Sår, som ikke vil hele

4. Hævelser/knuder i mundslimhinden

5. Proteser, der ikke længere passer

3. Fem kliniske fund, du skal reagere på 

1. Skorpedannelse på prolabiet (cancerudvikling i aktinisk keratose)

2. Forandringer i farve og overfladetekstur
Røde, hvide og blandet rød-hvide forandringer ofte med knappenålstore eleverede papler (noduli)
Exofytiske forandringer med verrukøs overflade

3. Sår, der ikke heler, evt. med voldformede rande

4. Volumenforøgelse
Hævelse ses i de fleste tilfælde
En hævelse i ganen skal altid føre til mistanke om malign spytkirteltumor, hvis odontologisk årsag er udelukket (fx absces)

5. Palpationsforandringer
Induration: Hårdhed/fasthed i vævet
Fiksation til omgivende væv

4. Differentialdiagnoser 

  • Aktinisk keratose på prolabiet
     
  • Leukoplaki
     
  • Lichen planus
     
  • Candidose
     
  • Irritationsbetingede hyperplasier
     
  • Sår med anden baggrund
     
  • Benigne tumorer
     

5. HUSK!
 

  • Du skal altid være opdateret på de nyeste retningslinjer, så du er forberedt, inden du oplever mistanke om cancer hos en patient. Vær opdateret i Sundhedsstyrelsens og dit lokale sygehus’ retningslinjer
     
  • Hvis du mistænker malignitet, skal du omgående tage action
     
  • Hvis du mistænker malignitet, skal de gældende retningslinjer for indgang til pakkeforløb for hoved- og halscancer følges
     
  • Hvis du er i tvivl, kontakt omgående specialister, fx Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik på nærmeste sygehus eller på tandlægeskolen, så du kan få rådgivning.

Emner