Cancerpatienter med tandproblemer bliver svigtet

Langt hovedparten af de hoved-halskræft-patienter, der modtager strålebehandling, oplever betydelige senfølger i mundhulen, herunder xerostomi og hyposalivation, oral candidose, ubehag og smerte fra mundslimhinden, smagsforstyrrelser og nedsat gabeevne.

En af dem er 74-årige Lissi Boe fra Roskilde. Hun fik i foråret 2006 konstateret cancer i tonsillerne og modtog efterfølgende 33 strålebehandlinger, der har givet hende betydelige problemer med bl.a. mundtørhed, svamp og svie på grund af spyt mangel og løse tænder, der i juli betød en mistet fortand. Dette oveni, at syv tænder måtte trækkes ud, før strålebehandlingen kunne begynde pga. sølvfyldningerne.

– Ved min sidste tandkontrol havde jeg fået seks nye huller på under to måneder! Det har jeg aldrig oplevet tidligere. Når man har været igennem et cancerforløb med strålebehandling, så går det kun ned ad bakke med tænderne år for år. Det kan jeg skrive under på med så mange huller og tabte tænder, siger Lissi Boe.

Sundhedslovens § 166 giver mulighed for tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere ”betydelige tandproblemer på grund af strålebehandling af kræftsygdomme i hoved- eller halsområdet”. Men den formulering er ifølge Patientnetværket for hals- og mundhulekræft et stort problem:

– Det er en useriøs gummiparagraf! Behandlingen af ens ansøgning hviler på en uhensigtsmæssig subjektiv, individuel vurdering, der udøves forskelligt i de fem regioner. Det er helt hen i vejret, at man skal dokumentere tandproblemer, når vi ved, at strålebehandling medfører en række betydelige senfølger i mund og tænder, som man måske først ser 10-20 år senere, understreger Niels Jessen, formand for patientforeningen.

Er to eller 20 huller et ”betydeligt” problem?
Lars Nygaard, der er partner i Evident Tandlægerne og har 25 års erfaring med behandling af hoved-halskræft-patienter, er helt enig i kritikken:

– Det er jeg fuldstændig enig i, og det er noget, jeg selv har kæmpet for at ændre i mange år, men det har man ikke prioriteret politisk! Der ligger en stor svaghed i formuleringen om ”betydelige dokumenterede problemer”, for hvad er det? Er det to eller 20 huller? spørger Lars Nygaard, der bl.a. er tandlæge for Lissi Boe.

Han kritiserer også bureaukratiet, der betyder, at han ikke kan udføre en behandling, hvis en tilskudsbevilling er udløbet dagen før. Ligesom de ofte lange ventetider betyder, at patienten må gå længe med smerter og uvished. Tandlægen må nemlig ikke begynde behandlingen, før der ligger en afgørelse fra regionen.

For Lissi Boe betyder det, at hun ikke har kunnet få lavet den fortand, der faldt ud i juli, da de endnu ikke har fået svar fra regionen på ansøgningen om tilskud til behandlingen.

– Hvorfor skal tandlægen bruge en masse tid på at søge tilskud gang på gang i stedet for at få bevilget et kronikertilskud én gang for alle, når man nu ved, at strålebehandlede cancerpatienter som mig får en række senfølger i tænder og mund? Hvorfor skal jeg gå i uvished? Og hvad gør man, hvis man ikke får bevilget det tilskud og ikke har råd til at betale for at få lavet sine tænder? spørger Lissi Boe.

Afslag pga. dårlig mundhygiejne
Og det er netop et problem, som 77-årige Jens Hartvig Jørgensen fra Frederiksberg kan nikke genkendende til. Han fik konstateret cancer i mundbunden i sommeren 2012 og gennemgik derefter talrige strålebehandlinger.

– Kort før strålebehandlingen fik jeg foretaget en røntgenundersøgelse af hele tandsættet, der konkluderede, at jeg havde et fint tandsæt min alder taget i betragtning. Men der gik ikke lang tid efter behandlingen, før jeg fik konstateret svamp og mange huller i tænderne, forklarer Jens Hartvig Jørgensen, der siden efteråret 2014 har været patient hos Lars Nygaard.

Hans daværende tandlæge søgte om tilskud til tandbehandlingen efter § 166, men fik afslag fra regionen. Argument: For dårlig mundhygiejne. En forklaring, som både Jens Hartvig Jørgensen og hans nye tandlæge Lars Nygaard var helt uforstående overfor:

– Det er helt hen i vejret at påstå, at jeg havde en dårlig mundhygiejne, når mine problemer skyldtes strålebehandlingen, hvilket min nuværende tandlæge også konkluderede. Det står jo netop sort på hvidt, at jeg havde et fint og velplejet tandsæt før strålebehandlingen – så alle de skader og lidelser jeg kæmper med nu, er jo ikke selvforskyldt, siger Jens Hartvig Jørgensen, der har ligget i tandlægestolen hos Lars Nygaard op mod 70 gange over de seneste 5 år og selv har måttet hive penge op af lommen for de tandbehandlinger, der ikke er bedømt som tilskudsberettigede.

Automatisk behandlingsgaranti
Ifølge Patientnetværket for hals- og mundhulekræft bør Sundhedsloven laves om, så kemo- og strålebehandlede hoved-hals-kræft-patienter automatisk bliver tilkendt en kronikerbevilling til tandbehandling af senfølgerne.

– Som det er i dag, giver man en gruppe kræftpatienter en behandling, som de selv skal betale for konsekvenserne af efterfølgende. Det skaber en stor ulighed, da mange dårligt stillede ikke har råd til at få lavet deres tænder efter en stråle- eller kemobehandling, understreger Niels Jessen.

En vurdering, som Lars Nygaard er helt enig i.

– Jeg har endnu ikke mødt en hoved-hals-kræftpatient, der ikke har fået tandproblemer før eller senere. Det koster millioner for samfundet at sende en patient igennem et kræftforløb, og så siger man, at vedkommende selv må betale for konsekvenserne efterfølgende. Det er simpelthen pinligt! Det kan vi ikke være bekendt, understreger Lars Nygaard og tilføjer, at patienten vil kunne spares for lidelser, og samfundet vil kunne spare penge ved at forebygge frem for at behandle de uundgåelige senfølger.

TF: Tandpleje bør være del af kræftpakke
I Tandlægeforeningen stiller man sig ligeledes undrende over for, at tandpleje ikke er en del af det samlede kræftpakkeforløb.

– Problemerne opstår allerede, når du bliver diagnosticeret med cancer og skal forbi en tandlæge, som du selv skal betale for. Under behandlingen får du typisk ømme slimhinder og svært ved at børste tænder. Det er derfor vigtigt med hyppigere, forebyggende behandlinger, hvilket heller ikke er en del af kræftpakken, og som patienten derfor også selv skal betale for. Efter behandlingen kommer så de betydelige og i mange tilfælde invaliderende senfølger, og først dér går samfundet ind og dækker noget af regningen – men først efter en individuel vurdering i regionerne, der ikke altid flugter med patientens egen tandlæges vurdering, siger Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen.

Hun mener, at systemet, som det er i dag, er alt for bureaukratisk og urimeligt:

– Vi har ikke lighed i sundhed, hvis man skal miste sine tænder pga. sygdom. Selvfølgelig skal man have dækket udgifter til den nødvendige tandbehandling, som sygdommen forårsager. Hvis du har været igennem et langt sygdomsforløb, er det simpelthen heller ikke rimeligt, at du skal bruge kræfter på unødvendigt bureaukrati og gå i den uvished, det medfører, siger Susanne Kleist og understreger, at patienten burde tildeles et tilskud, hvis vedkommendes egen tandlæge vurderer, at skaderne er forårsaget af kræftbehandlingen.

– Det er uacceptabelt, at der ikke er en ensartet bedømmelse af tilskudsmulighederne i regionerne – der må være lighed i sagsbehandlingen. Det offentlige skal have tillid til, at patientens egen tandlæge kan skelne og kun beder det offentlige betale for det, som skyldes kræftbehandlingen, tilføjer hun.

Minister er tilfreds med § 166
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er enig i, at man ikke også skal døje med store omkostninger til tandbehandling, efter man har været igennem et kræftforløb, hvor man har modtaget strålebehandling i hoved- eller halsregionen. Han vil ikke gå ind i den konkrete kritik og vurderingen af, hvornår der er tale om ”betydelige dokumenterede tandproblemer”, men understreger, at han er glad for § 166.

– Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi har denne tilskudsordning, så patienterne ikke står dårligere ift. deres tænder, end før de påbegyndte kræftbehandlingen. Det er en mulighed for, at borgere, der har været igennem et strålingsforløb i hoved- eller halsregionen og har fået tandskader som følge af behandlingen, kan modtage tilskud til tandbehandling – uanset indkomst, udtaler sundhedsministeren i et skriftligt svar til Tandlægebladet.

Ministeren medgiver, at selvom der er behov for individuelle sundhedsfaglige vurderinger, fordi patienterne er forskellige, skal sagsbehandlingen på tværs af regionerne ikke være det.

– Derfor er det også positivt, at der – så vidt jeg er orienteret – allerede i 2008 blev lavet et § 166-netværk mellem Sundhedsstyrelsen, de fem regioner og Tandlægeforeningen, hvor tandlægekonsulenter og regionale sagsbehandlere, der træffer afgørelser i sager vedrørende ansøgning om tilskud efter sundhedslovens § 166, mødes og videndeler, skriver ministeren til Tandlægebladet.

Forebygge eller udbedre?
Tandlægebladet har spurgt sundhedsministeren, hvorfor patienterne først kan søge om tilskud, når skaderne er sket, når flere eksperter understreger, at størstedelen af senfølgerne på tænderne som følge af stråle- eller kemobehandling kan forebygges, hvis der sættes ind straks med en forebyggende indsats hos en privatpraktiserende tandlæge. Det vil både spare patienten en masse smerte og samfundet penge.

Det har ministeren dog ikke svaret på, og det ærgrer Susanne Kleist:

– Det er ærgerligt, at ministeren slet ikke forholder sig til problemet med forundersøgelse og forebyggende behandling under kræftbehandlingen. Især når vi ved, at forebyggelse er super vigtigt, når slimhinderne er ømme, og tandbørstning derfor er svært. Hvorfor mener ministeren ikke, at samfundets penge er bedre brugt på at forebygge frem for at udbedre, når skaderne er sket? spørger Susanne Kleist og tilføjer:

– Vi mangler stadig en løsning på den unødige ventetid på afgørelserne og det tunge bureaukrati, som både patienter og tandlæger skal igennem. Hvad har sundhedsministeren tænkt sig at gøre ved det?

Heunicke vil ikke ændre Sundhedsloven
I 2012 bragte TV AVISEN et indslag om § 166, der også dengang blev kritiseret fra flere fronter for at være useriøs og bureaukratisk. Socialdemokraternes daværende sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen sagde i indslaget, at han var klar til at se på, om loven skulle laves om: ”Vi vil med foranledning i det her bede Sundhedsstyrelsen tage kontakt til regionerne for at se, hvad vi kan gøre anderledes.”

Tandlægebladet har derfor spurgt ministeren, hvad Socialdemokratiet på baggrund af kritikken dengang har gjort af tiltag for at ændre lovgivningen, men det har ministeren ikke svaret på.