Indkaldeintervaller er hævet:

Ingen grund til bekymring på kort sigt

Hver fjerde kommune har hævet indkaldeintervallerne pga. personalemangel, men professor mener ikke, der er grund til bekymring.

Rundspørge ventetid
Kilde: Tandlægeforeningens rundspørge blandt landets overtandlæger, sommer 2019.
Tekst: Gitte Almer Nielsen

Indkaldelserne til tandplejen lander ikke så hyppigt i e-boks som tidligere. Det viser Tandlægeforeningens undersøgelse, som 65 overtandlæger har svaret på.

Her svarer 24 %, at de har hævet indkaldeintervallerne pga. personalemangel. Værst ser det ud i Region Nordjylland, hvor tre ud af fire svarer, at de har hævet indkaldeintervallerne, mens hver tredje kommune i Region Syddanmark kan svare ja til samme spørgsmål.

Også ventetiden i den kommunale tandpleje er påvirket af personalemanglen. Igen er det værst i Region Nordjylland, hvor hver tredje kommune har mellem 3-6 måneders ventetid, og hvis man ser på ventetiden på landsplan, har lidt under halvdelen af kommunerne 1-3 måneders ventetid.

Det er dog ikke i alle kommuner, at personalemangel er den eneste faktor til ventetid.

Tandlægebladet har forelagt undersøgelsens resultater for professor emeritus Svante Twetman, Tandlægeskolen i København, og han ser ingen grund til bekymring nu og her. I hvert fald ikke for børn fra socioøkonomisk stærke hjem.

– Hvis personalemanglen fortsætter, kan der være grund til bekymring på sigt. Men næppe på kort sigt. Det gennemsnitlige indkaldeinterval for børn og unge i Skandinavien er tre måneder længere i dag (14,8 måneder) sammenlignet med 1996, og det har ikke haft negativ indflydelse på tandsundheden. Faktisk mener flere forskere, at man godt kan hæve indkaldeintervallerne op til to år uden negative konsekvenser, siger Svante Twetman.

Men gælder det for alle børn og unge?
– De fleste undersøgelser peger på, at børn fra socioøkonomisk svage miljøer og børn med lavt-uddannede forældre vil blive hårdest ramt, når der er økonomiske begrænsninger og mangel på personale, understreger Svante Twetman og tilføjer, at ressourcerne derfor bør blive fokuseret på dem, der har størst behov.

– Det er kendt, at risikobaserede indkaldeintervaller med individualiseret forebyggelse giver en reduktion i cariesforekomsten.

Men det er ikke kun den socioøkonomiske baggrund, der er på spil. Undersøgelsen viser også store forskelle mellem regionerne?
– Alle børn har ret til god tandsundhed, uanset hvor de bor i Danmark. Det er derfor vigtigt, at de ansvarlige planlægger ud fra de eksisterende ressourcer, og der er fokus på, at personalegruppernes kompetencer bliver anvendt optimalt. Med en standardiseret risikovurdering, individuelt tilpasset forebyggelse og en prioritet af ikke-operative og minimalt invasive behandlinger kan der opnås en god tandsundhed, selv med begrænsede personlige og økonomiske ressourcer, fastslår Svante Twetman.