15 min. med ministeren

Hvordan vil tandlægerne kunne mærke, at det er dig og ikke Ellen Trane Nørby, der nu sidder i sundhedsministerstolen?
– Jeg vil nødigt sige noget dårligt om min forgænger, men for mig er det vigtigt at være i dialog. Vi skal tage et opgør med det syn, der på nogle stræk har præget måden, nogle politikere har set på hele tandlægeområdet på.

Vi har at gøre med en helt afgørende del af sundhedsvæsenet, som løfter en stor opgave folkesundhedsmæssigt, socialt og forebyggende. Det er en gang imellem gledet ud af billedet og diskussionerne. Det er ærgerligt, for så bliver det unuancerede stereotyper, der præger debatten, og det kan vi ikke være tjent med.

I regeringen ønsker vi at sætte uligheden i sundhed på dagsordenen. Og der spiller tandsundhed og forebyggelse en kæmpestor rolle.

Vi så en patient i dag – et socialt udsat menneske, der selvmedicinerer sig med alkohol og andre ting for at dulme smerterne i munden. Det er en afgørende del af sundhedsvæsenet, at vi kan forebygge, at det sker – og gøre noget ved det.

Vi er også nødt til at gentænke tilskudssystemet, for i dag får de 10 % rigeste i gennemsnit et tilskud på 440 kr. fra staten om året, mens de 10 % fattigste får et tilskud på 215 kr. Og det kan ikke forsvares eller forklares. Det er så skævt!

Tandlæger kan stå med patienter, der har ondt, men som de ikke kan behandle, fordi de ikke har pengene. Der skal vi have alle Folketingets partier og også tandlægerne med i arbejdet med, hvordan vi kan gøre det bedre.

Vi har en høj brugerbetaling sammenlignet med fx Sverige, men vi har også et offentligt tilskud.

Og i den kommende finanslov har vi lagt op til at styrke det forebyggende og den sociale indsats. Det sidder vi og forhandler om lige nu. Og det er vigtigt, at det, vi ender op med at gøre, rent faktisk også forebygger.

En undersøgelse fra Tandlægeforeningen sidste år viste, at knap halvdelen af alle tandlæger overvejer at forlade faget pga. bl.a. særloven og mistillid og urimelige krav fra myndighederne. Hvordan vil du genoprette tandlægernes tillid til politikerne og systemet?
– Det er også det, jeg hører, når jeg taler med bl.a. Tandlægeforeningen. Og det er jeg ikke i tvivl om er rigtigt.

Jeg tror, at det er et langt, sejt træk, og man kan ikke gøre det ved at gøre nogen til syndebukke. Det handler både om dialog og konkrete rammevilkår. Vi skal være enige om formålet – og det er jeg sikker på, at vi kan blive – nemlig en høj kvalitet af tandsundhed til danskerne.

Jeg tror også, at det er derfor, folk bliver tandlæger – for at skabe en bedre tandsundhed.

Og så handler det selvfølgelig også om rammevilkår – det er jeg helt bevidst om er vigtigt, men det er ikke noget, jeg kan gøre alene.

Tandlægeområdet er meget, meget gennemsyret af offentlig indblanding og myndighedskrav – og de sundhedsfaglige krav kommer jeg nok ikke til at slække på, og det hører jeg heller ikke Tandlægeforeningen sige. Men det er ligesom om, at formålet har fortabt sig i nogle tidligere magtkampe, og det er rigtig ærgerligt.

Det positive er, at der nu er mulighed for at opbygge noget nyt i fællesskab.

Den tidligere sundhedsminister nedsatte en ministeriel arbejdsgruppe, som skulle have fremlagt forslag til en ny organisering af voksentandplejen i foråret 2019. Hvorfor er en ny model endnu ikke blevet fremlagt?
– Jeg vil ikke kritisere min forgænger, men mon ikke, at det var meget klogt ikke at fremlægge noget lige før et valg, som man så ikke kunne nå at forhandle på plads.

Det, vi har gjort indtil videre, er jo at sætte nogle penge af i finanslovsforhandlingerne, der har en klar profil om at løfte de socialt udsatte. Der kan man se vores retning.

Det løser selvfølgelig ikke alle problemer, det påstår jeg ikke, men det forhandler vi om nu.

Hvornår forventer du, at en ny model for voksentandplejen ligger klar og kan træde i kraft?
– Det kommer jeg ikke til at svare på nu.

Men er arbejdet i gang?
– Ja, jeg kan sige, at vi er i fuld gang i regeringen og i ministeriet, og jeg glæder mig meget til, at vi kan komme videre og præsentere og debattere det.

Kan du sige noget om de overordnede linjer i den nye model?
– Nej, jeg kommer ikke til at sige noget om det konkrete indhold.

Danskernes andel af tandlægeregningen er på 40 år steget fra 55 % til 85 %. Er det god socialdemokratisk politik med så høj en brugerbetaling?
– Nej, det er ikke god socialdemokratisk politik. Jeg synes, at brugerbetalingen er for høj. Og derfor er det også absurd, at dem med de laveste indkomster også får det mindste tilskud.

Hvis vi sad i dag og skulle lave det her fra scratch, så ville ingen have skam nok i livet til at foreslå det. Det er jo en så stor skævvridning, der er sket.

Her taler du om de laveste indkomster og socialt udsatte. Men vil du arbejde for, at brugerbetalingen for alle danskere bliver mindre?
– Det vil så kræve, at jeg finder flere penge. Men nu har vi i første omgang sat penge af i finansloven til initiativet omkring socialt udsatte. Det er et skridt fremad, men ikke noget, der gør, at vi kommer op på svensk niveau, hvor de bruger 7-­8 mia. kr. på tandplejen årligt. Så skulle jeg have 5­-6 mia. kr. ekstra i baglommen, men det har jeg desværre ikke.

Den daværende socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, sagde til Tandlægebladet før folketingsvalget, at han ”personligt gerne så, at kontrol og tandrensning var helt gratis for hele befolkningen, da det flugter godt med den socialdemokratiske tankegang omkring forebyggelse.” Er du enig? Og er det noget, du vil arbejde for?
– Det viser igen, at der er dilemmaer i det her.

Vi sidder og arbejder på de konkrete modeller i øjeblikket, så jeg kan ikke sige så meget, men det, jeg kan sige, er, at der er dilemmaer ift., hvem der gør brug af det her. Og der ved vi, at det vil være middelklassen.

Vi kan se på mange andre områder af sundhedsvæsenet, at de nederste grupper – og dem, der virkelig har brug for det – de gør ikke brug af det.

Der er en dørtærskel, der er for høj ift. egenbetaling og skræk for, hvad der i så fald kan komme af behandlinger og regninger derefter. Det, vi laver, skal have den rigtige profil.

Det gode ved det her forslag er jo, at det vil forebygge, hvilket jeg er stor tilhænger af. Men hvis man går den vej, så skal der håndteres nogle af de dilemmaer og skævheder, man risikerer at skabe hos nogle af grupperne.

Sundhedsstyrelsens seneste prognoserapport konkluderer, at der er akut tandlægemangel, og at der vil mangle tandlæger frem mod 2040. En beregning fra Tandlægeforeningen viser, at tandlægemanglen svarer til, at op mod 140.000 patienter mangler en tandlæge. Hvordan vil du sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?
– En del af det handler om at få uddannet tilstrækkeligt mange tandlæger. Det er et generelt problem at få dækket yderområderne også ift. læger.

Men det undrer mig – og det gælder hele vejen rundt uanset partifarve – at man ikke har grebet ind over for den her udvikling noget før. Det er lidt ufatteligt, synes jeg.

Men hvordan vil du sikre, at der bliver rettet op på det?
– Jeg tror bare, at jeg vil sige, at det, der skal til, må vi gøre.

Vi må som samfund række hånden ud til tandlægerne og sige, at vi har brug for jeres hjælp til at være til stede i hele Danmark. Og vi skal have uddannet flere. Men det tager også lang tid, før det har effekt.

Og så skal vi kigge på, hvordan vi kan mindske frafaldet på uddannelserne. Det er et problem, fordi de steder i Danmark, hvor man i forvejen har dårlig folkesundhed, der er så også dårlig tandlægedækning. Man burde gøre det modsatte.

Der bor mange i storbyerne, men halvdelen af danskerne bor ikke i en storby, og de skal også have ret til en tandlæge.