Gradvis ekskavering – sådan gør du

Traditionelt behandler man profunde carieslæsioner ved at fjerne alt carieret væv – med risiko for eksponering af pulpa. Pulpaeksponering forringer imidlertid tandens langtidsprognose, og denne procedure bør du derfor så vidt muligt undgå, når det drejer sig om vitale tænder. Gradvis ekskavering er en skånsom og veldokumenteret teknik, som medfører færre pulpalæsioner og højere succesrater end den traditionelle færdigekskavering i én seance. Den svenske socialstyrelse anbefaler gradvis ekskavering som en omkostningseffektiv behandling af profund dentincaries, og i den danske Tandlægeoverenskomst 2015-2018 blev det understreget, at formålet med gradvis ekskavering af dybe cariesangreb er at reducere risikoen for endodontisk behandling ved at reducere cariesprocessens progressionshastighed.

Indikationsområde
Hvis patienten er voksen, og tanden er vital, og røntgenoptagelse viser caries i inderste fjerdedel af dentinen og en veldefineret radioopak zone mellem pulpa og den translucente zone, er der indikation for gradvis ekskavering. Hvis røntgenoptagelsen derimod viser, at carieslæsionen er i kontakt med pulpa, eller hvis patienten har haft tandpine, er inflammationen i pulpa irreversibel, og du bør ekskavere videre til perforation og udføre endodontisk behandling.

Fremgangsmåde:

• Kontroller, at tanden er sensibel. Læg derefter lokalanalgesi.
   
• Renekskaver perifert. Fjern så meget af den superficielle nekrotiske og demineraliserede dentin, at en provisorisk fyldning kan fremstilles. Ekskaver så lidt som muligt af den pulpale væg. Afvask kaviteten.
   
• Læg en Ca(OH)2-holdig cement på den pulpale væg og fremstil dernæst en tæt, midlertidig fyldning, som kan holde i hele observationsperioden (gerne op til 12 måneder). Relevante fyldningsmaterialer er komposit plast og glasionomer.
   
  • I Tandlægeoverenskomsten 2015-2018 blev det præciseret, at den midlertidige fyldning ved gradvis ekskavering skulle honoreres som en permanent fyldning, hvilket understreger vigtigheden af, at der fremstilles en tæt fyldning. Den tætte fyldning forhindrer tilførsel af næringsstoffer til de efterladte mikroorganismer og sænker dermed den metaboliske aktivitet i den cariogene biofilm. Dette fører til et reduceret antal bakterier og en langsommere progression af carieslæsionen, hvorved pulpadentinorganet får tid til at danne tertiær dentin og sclerosering i tubuli, og dentinens permeabilitet bliver reduceret.
     
• Foretag sensibilitetstest og eventuelt røntgenundersøgelse efter 3-9 måneder. Fjern den midlertidige fyldning og foretag endelig ekskavering med håndekskavatorer. Læg et tyndt lag Ca(OH)2-holdig cement på den pulpale væg, og fremstil dernæst en tæt, permanent fyldning. Husk, at et for tykt lag Ca(OH)2-holdig cement kan forringe fyldningens retention.