7 skarpe til Annette Skov Andersson, Nye Borgerlige

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?

– Vi ønsker en øget decentralisering helt generelt af Danmark, som vil styrke yderområderne. Det håber vi vil øge lysten hos tandlæger til at slå sig ned der. Vi har tillid til, at markedet vil regulere behovet.

Skal der åbnes op for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

– Det vigtigste er, at det faglige niveau er i orden, hvilket skal sikres gennem lovgivningen. Tandlægen skal have det faglige ansvar og stå for den kliniske drift, men økonomien kan drives af andre fx kapitalfonde. Der sker en kraftig vækst af klinikfællesskaber og konsolideringer, og min egen personlige holdning er, at jeg ikke nødvendigvis tror, det er nogen fordel. Jeg tror, det er noget skidt.

Knap 73 % af danskerne mener, ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2017, at Danmark bør bruge flere af sundhedsvæsenets samlede ressourcer til offentlige tilskud til tandbehandling. Vil du arbejde for, at der bliver tilført flere penge til voksentandplejen?

– Ja og nej. Vi er opmærksomme på, at der er et problem i forhold til den ulige fordeling af penge – fx i forhold til kontrasten mellem læger og tandlæger. Vi bliver nødt til at se noget mere på området, før vi kan lægge os fast på det. Vi er opmærksomme på mennesker, der går gennem lange sygdomsforløb, som påvirker deres tandsundhed. Det er her, vi skal sætte først ind.

Skal unge op til 24 år tilbydes gratis tandpleje mod 18 år i dag?

– Udgangspunktet er nej. Der er ikke noget, der er gratis. Det ville da være sympatisk, hvis tandlæger var gratis, men vi har tillid til, at når man er fyldt 18 år, er man i stand til at træffe egne beslutninger. Hvis man kan træffe beslutninger på andre områder, kan man også på dette. Derfor mener vi, at når en person er fyldt 18 år, er det med egenbetaling.

Hvordan vil I komme den store sociale ulighed indenfor tandsundhed til livs?

– Det skal være en helhedsindsats rettet mod det enkelte menneske. Vi skal forsøge at favne på en bred måde. De mennesker, der typisk rammes af social ulighed, har som udgangspunkt også andre problemer end tænderne. Mennesker med psykiatriske problemstillinger eller stofmisbrugere har ofte kontakt med andre fagpersoner – og de skal selvfølgelig være opmærksomme på de her ting. Nogle kommuner er gode til det, de kommer ud og har kontakt med de her mennesker – og det er der, vi skal sætte ind. Det kan godt være, der skal noget finansiering ind over, i så fald skal det finansieres lokalt ude i kommunerne.

Danskerne i dag betaler omkring 80 % af tandlægeregningen selv. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og hvordan?

– Det må gerne være billigere, hvis der kommer konkurrence, men det skal ikke finansieres yderligere over skatten. Vi vil dog gerne diskutere det yderligere.

Vil I stadig lægge vægt på, at priserne og tilskud til ydelser til voksentandplejen baseres på en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og det offentlige?

– Ja! Nu er jeg ikke så meget inde i forhandlingerne, men det er mit indtryk, at tandlægerne synes, systemet er ganske komplekst. Vi går ind for forenkling af regler og love og tilskud på alle områder, også for tandlæger. Så kan man forenkle reglerne, så der ikke er så meget bureaukratisk arbejde, er vi tilhængere af det. På den måde kan man også spare penge og ressourcer og lette tandlægernes arbejde.