Folketingsvalg:

8 skarpe til Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet

Valget er lige rundt om hjørnet. Hvad vil politikerne på tandlægeområdet? Og hvordan vil de fremme tandsundheden i Danmark? Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere. Læs Socialdemokratiets bud her.

Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet
Foto: Socialdemokratiet

Hvordan vil I sikre, at der fortsat er tandlægedækning i yderområderne?

– Vi vil selvfølgelig gøre, hvad der er muligt for at få provinsen bedre dækket. Det kan måske være at flytte dele af uddannelsen ud i provinsen fx gennem klinikophold eller turnus. Det er en god måde at få de studerendes øjne op for provinsen. Vi ser et stort drop-out fra faget. Det er foruroligende, at 20 % af de færdiguddannede dropper ud af faget. Vi vil sammen med Tandlægeforeningen prøve at finde ud af de reelle årsager til det massive drop-out. Vi er også åbne over for øget optag på uddannelserne, men har ikke lagt os fast på noget.

Skal der åbnes op for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik?

– Vi har intet imod private ejerskaber, men har en bekymring ift. kapitalfonde. Det er ikke sikkert, at det vil efterlade noget positivt, fordi deres formål er at malke penge ud af en investering. Det synes jeg ikke, at sundhedsvæsenet egner sig godt til.

Knap 73 % af danskerne mener, ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2017, at Danmark bør bruge flere af sundhedsvæsenets samlede ressourcer til offentlige tilskud til tandbehandling. Vil du arbejde for, at der bliver tilført flere penge til voksentandplejen?

– Jeg kan ikke sige, hvordan vi vil prioritere midlerne til tandområdet. Men vi vil gerne have fokus på forebyggelse og at fastholde en høj tandsundhed i befolkningen. Mange går ikke til tandlæge, fordi der er en opfattelse af, at det er dyrt. Vi ser også gerne en højere prioritering til parodontitis.

Skal unge op til 24 år tilbydes gratis tandpleje mod 18 år i dag?

– Det ville være et ønske, men også at foregribe de politiske forhandlinger. Det virker til, at vi bredt politisk har stor fokus på dette problem. Her er Tandlægeforeningens udspil god at læne sig op ad. Jeg glæder mig til, vi når længere i de politiske forhandlinger.

Hvordan vil I komme den store sociale ulighed inden for tandsundhed til livs?

– Gennem bedre forebyggelse – og det gælder alle grupper. Man kan med stor fordel lade nogle af de mest udsatte grupper fortsætte i kommunal tandpleje og derefter omsorgstandpleje. Der skal ikke være penge mellem tandlægen og den socialt udsatte. Det har vi forsøgt at implementere, da vi sad i regering sidst. Men det er vanskeligt at administrere, så det er ikke kommet ordentligt i spil. Vi skal finde en struktur, der hænger godt sammen og passer til de socialt udsatte frem for at lægge ting ind, der kan virke som barrierer.

Danskerne betaler i dag omkring 80 % af tandlægeregningen. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og hvordan?

– I den ideelle verden, ja. Men jeg ved ikke, hvor mange penge, vi har at gøre godt med. Jeg så personligt gerne, at kontrol og tandrensning – altså forebyggelse – var helt gratis for hele befolkningen. Så vil man komme ud over, at mange frygter, at det er dyrt. Det flugter godt med den socialdemokratiske tankegang omkring forebyggelse.

Ift. arbejdet med den nye model for voksentandplejen: Vil I fortsat prioritere det arbejde, hvis I kommer i regering?

– Ja, helt klart! Det er en stor glæde, at alle partier står sammen om, at her skal vi have lavet noget, der virker bedre end hidtil.

Vil I stadig lægge vægt på, at priserne og tilskud til ydelser til voksentandplejen baseres på en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og det offentlige?

– Ja, absolut! Det er en midlertidig lov for at sikre udgifterne. Jeg håber da klart – og det har jeg gjort hele tiden – at parterne kan nå en aftale. Derfor blev særloven indført, og nu kigger vi politisk på, hvordan den nye model kan organiseres bedst. Jeg regner med, at aftaleparterne kommer tilbage i god gænge.